Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk hazara fra [en landsby i] Wardak, Afghanistan. Ansøgeren er født shia-muslim, men har oplyst, at han under sit ophold i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet han har kæmpet mod Taliban i sit lokalområde. Ansøgeren har videre oplyst, at han i [foråret] 2012 blev soldat i en lokal milits. Militsen var oprettet, så lokalbefolkningen kunne forsvares mod Taliban. Ansøgerens bror var i forvejen kommandant i militsen. [I sommeren] 2013 blev ansøgerens bror dræbt ved frontlinjen. Han blev dræbt af snigskytter fra Taliban. Ansøgeren blev kontaktet over walkie-talkie om eftermiddagen, hvor han fik at vide, at hans bror var blevet såret og kommet på sygehuset. Ansøgeren tog hen på sygehuset, hvor hans bror lå død. 40 dage senere, i [sommeren] 2013, overtog ansøgeren sin brors stilling som kommandant. [Senere på sommeren] begyndte ansøgeren at modtage trusler over sin walkie-talkie. Personen sagde til ansøgeren, at han skulle forlade området. Senere sagde personen, at ansøgeren skulle stoppe sit arbejde for militsen, og at de ville finde ham og slå ham ihjel. Personen sagde, at de også havde ansøgerens bror og slået broren ihjel. Ansøgeren modtog to trusler i 2013 og flere trusler i 2014. I [efteråret] 2014 kom en af ansøgerens venner, [A], hjem til ansøgeren og fortalte, at nogle ukendte personer havde forsøgt at bestikke ham til at invitere ansøgeren et sted hen, hvor Taliban kunne slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren formoder, at de ukendte personer havde forbindelse til Taliban. Herefter rådede [A] og ansøgerens forældre ansøgeren til at forlade Afghanistan. Dagen efter, om aftenen, forlod ansøgeren sit lokalområde og tog til Kabul, Hvor han boede hos sin farbror i omkring to måneder. Herefter rejste ansøgeren fra Afghanistan til Iran, hvor han boede i fire måneder. Mens ansøgeren opholdt sit her, kom der nogle ukendte personer til ansøgerens lokalområde i Afghanistan og spurgte efter ham. Herefter udrejste ansøgeren også af Iran. Ansøgeren har videre som nyt asylmotiv for Flygtningenævnet oplyst, at han i [sommeren] 2017 begyndte at gå i kirke. I starten gik ansøgeren kun lige indenfor i kirken, men senere begyndte ansøgeren at deltage til gudstjenester som blev oversat til farsi. Ansøgeren er blevet døbt i Sct. Catharinæ kirke i Hjørring [i sommeren] 2018. Ansøgeren har fulgt kristendomsundervisning og gudstjenester i Nørrelandskirken i Holstebro, ligesom han har deltaget i […] Bibelcamping. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet nævnet finder, at forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han inden brorens død havde talt med nogen, om han selv en dag skulle være kommandant, og om hans kendskab til, hvorfor ikke andre i hans gruppe blev valgt til kommandant. For nævnet forklarede ansøgeren, at han ikke vidste, hvorfor det ikke var et af de andre medlemmer af gruppen, der blev kommandant, og at han ikke inden brorens død havde talt med nogen, om at han skulle være kommandant. Til gensamtalen [i efteråret] 2016 forklarede ansøgeren, at hans bror havde sagt til ham, at lederne ikke ville spørge andre i gruppen end ansøger, fordi de ikke var sikre på, om de andre personer ville gøre det rigtigt. Foreholdt divergen-sen havde ansøgeren ikke nogen forklaring herpå. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at an-søgeren ikke for nævnet var i stand til at redegøre nærmere for, hvor mange kamphandlinger, han deltog i, og på hvilke afstande hans milits og Taliban beskød hinanden. Ansøgeren forklarede for nævnet, at afstanden, de skød på, ikke kunne siges med et tal, men det afhang af situationen. Ad-spurgt, om afstanden var 1, 10, 20 eller 200 meter, forklarede ansøgeren de ikke var så tæt på, men at man kunne se Taliban på afstand og se og høre, at de skød mod dem. Adspurgt om afstanden var 100, 200 eller mere end 300 meter væk, forklarede ansøgeren, at det kunne han ikke sige. Videre forklarede ansøgeren, at ansøgeren ikke ved, hvor ofte han oplevede den slags kampe. Nævnet finder, at der er tale om omstændigheder, som det må ventes, at en militskommandant ville kunne forklare om, og nævnet finder, at det i væsentlig grad svækker ansøgerens troværdighed, at ansøgeren ikke har kunnet forklare nærmere herom. Desuden lægger Flygtningenævnet endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende og divergerende om, hvordan ansøgeren som den eneste kunne høre Talibans trusler over radioen. Ansøgeren forklarede således til gensamtalen, at Taliban, hvis de ville true en bestemt person, trykkede på en knap på walkie-talki’en med personens navn på så forklaring på, hvorfor andre i militsen ikke hørte truslen. For nævnet forklarede han, at alle kunne høre truslerne over walkie-talki’erne. Nævnet kan i øvrigt henvise til Udlændingestyrelsens begrundelse. Desuden lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvilke våben han brugte i militsen. Ansøgeren forklarede således til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016, at han betjente våben såsom kalashnikov maskingeværer, pika maskinpistoler og raketter. Til gensamtalen [i efteråret] 2016 og for nævnet forklarede ansøgeren, at gruppen benyttede de våben, og at han selv kun benyttede en kalashnikov. Nævnet er opmærksomt på, at ansøgeren foreholdt divergensen forklarede, at han blev spurgt om, hvilke våben hans gruppe brugte. Nævnet finder imidlertid ikke, at det kan føre til en anden forklaring, idet ansøgeren fik referatet af samtalen oversat efter samtalen, uden at han fremkom med bemærkninger hertil. Videre lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår truslerne begyndte. Ansøgeren forklarede til asylsamtalen [i efteråret] 2016, at truslerne begyndte i foråret 2013, men til gensamtalen forklarede ansøgeren, at truslerne begyndte i sensommeren 2013. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren til gensamtalen svarede afglidende på spørgsmålet om, hvor lang tid der gik fra, at ansøgeren startede i militsen til, at han deltog i sin første kamp, og på spørgsmålet om, hvem der bestemte, at han skulle i kamp. Den omstændighed, at ansøgeren har vist Udlændingestyrelsen en video af sin brors lig, kan af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet skal derfor vurdere, om ansøgeren har sandsynliggjort, at han er konverteret fra islam til kristendommen, og om han som følge heraf skal meddeles opholdstilladelse i Danmark. Afgørelsen heraf må bero på en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder ansøgerens forklaringer om de refleksioner, der lægger bag hans konversion, ansøgerens kendskab til kristendommen, oplysningerne om ansøgerens deltagelse i gudstjenester og menighedsliv mv., om ansøgerne er døbt, tidspunktet for fremkomsten af ansøgerens interesse for kristendommen og konversion samt ansøgerens generelle troværdighed. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og sagens oplysninger, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konversion fra islam til kristendommen er reel. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren, der ved indrejsen til Danmark ifølge sin forklaring var shia-muslim og praktiserede sin religion dagligt, først fik interesse for kristendommen i [sommeren] 2017, efter Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse. Nævnet lægger således vægt på, at ansøgeren forklarede, at han holdt afstand til den person, der i [foråret] 2017 kontaktede ham med kristne budskaber, og at han først senere fattede interesse for kristendommen. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at ansøgerens troværdighed generelt er svækket, jf. nævnets vurdering af ansøgerens forklaring i relation til ansøgerens oprindelige asylmotiv. På denne baggrund giver ansøgerens forklaring om ansøgerens angivelige konversion indtryk af at været forsøg på at konstruere et sur-place asylmotiv. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet om sine refleksioner og indre afklaringsproces bag den angivelige konversion. Nævnet lægger herved bl.a. vægt på, at ansøgeren ikke har forholdt sig til, hvad det vil sige at være kristen, og hvilken betydning en konversion måtte have for ham. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at ansøgeren blev døbt [i sommeren] 2018 og på, at ansøgeren har et kristendomskendskab som man vil forvente hos en person, der for nyligt har gennemgået et dåbsundervisningsforløb og er blevet døbt. Nævnet er videre opmærksomt på, at ansøgeren i løbet af det seneste år har deltaget i gudstjeneste og bibelcamping mv., men nævnet finder i lyset af sagens oplysninger i øvrigt, at disse forhold ikke kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet er endvidere opmærksomt på, at ansøgeren siden sin dåb i [sommeren] 2018 har opslået budskaber på sin facebookprofil, og at han er blevet kritiseret og truet af andre Facebook-brugere. Nævnet finder imidlertid ikke, at det kan føre til en anden vurdering – tvært imod styrker opslagene indtrykket af, at ansøgeren angivelige konversion er et udslag af et ønske om at skabe et sur-place asylmotiv og ikke udslag af en ændret religiøs overbevisning. Nævnet finder endvidere ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er profileret i Afghanistan, hvorfor den omstændighed, at ansøgerens åbne Facebook-profil for tiden indeholder opslag med kristne budskaber, ikke kan føre til, at ansøgerens meddeles opholdstilladelse i Danmark. De generelle forhold i Afghanistan, herunder den sikkerhedsmæssige situation, kan – heller ikke under hensyn til at ansøgeren er etnisk hazara – begrunde, at ansøgerens meddeles opholdstilladelse i Danmark. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/303/JOV
