Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse B-status til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim af trosretning fra Kashan i Isfahan-provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af de afghanske myndigheder, den afghanske befolkning eller Det Islamiske Råd, idet han er blevet beskyldt for at missionere for kristendommen. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter de 5000 personer, som var en del af hans netværk, idet de gav ham skylden for at missionere for kristendommen, og at disse personer ville dræbe ham, idet de har betalt 500 US Dollar for at være medlem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han på en ukendt dato i 2005 sammen med 11 andre personer oprettede et firma ved navn [A] Afghanistan, som var opbygget pyramidalsk med salg af primært guldmønter. Firmaet havde hovedsæde i Kabul og havde herudover kontorer i andre provinser. Ansøgerens opgave i firmaet bestod i at give informationer om blandt andet, hvad firmet gik ud på til nye kunder. På et tidspunkt i 2008 fortalte den kontoransvarlige i den afghanske by Pul-e Khomri om mønterne, som afbillede Pave Johannes Paul II og et kors, til en mullah. Mullahen blev stødt over mønterne og sagde, at firmaet missionerede for kristendommen. På en ukendt dato i perioden fra [dato] til [dato] vinter 2008 afholdt ansøgeren og de øvrige fra firmaet et møde som følge af mullahens reaktion på mønterne med medlemmer og ikke-medlemmer, hvor de fortalte om firmaet og dets formål. Da ansøgeren var på vej hjem fra mødet, blev ansøgeren stoppet af ukendte personer, som udsatte ansøgeren for fysiske overgreb. På et tidspunkt i januar eller februar 2008 besluttede den afghanske regering at lukke ansøgerens firma og begrundede det med, at firmaet var ulovligt. På den baggrund demonstrerede ansøgerens firma og dets medlemmer foran præsidentpaladset på et tidspunkt i [vinter] 2008. Cirka en uge efter demonstrationen blev der afsagt en kendelse om, at de personer, som havde oprettet firmaet, skulle anholdes. På en ukendt dato herefter blev ansøgeren anholdt. Da ansøgeren ankom til politistationen, adspurgte politibetjenten, hvor meget ansøgeren ville give for sit liv, hvorefter ansøgeren betalte 10.000 US dollar mod at blive løsladt. Da ansøgeren blev løsladt, opholdt ansøgeren sig cirka en uge hos en bekendt. Ansøgeren udrejste på en ukendt dato midt i [vinter] 2008 af Afghanistan til Pakistan, hvor ansøgeren opholdte sig i to år og ni måneder. Ansøgeren udrejste herefter til Iran, hvor ansøgeren opholdte sig i cirka fem år inden udrejsen til Europa. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at han som følge af aktiviteter i virksomheden [A] og foreningen A skulle være kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til de afghanske myndigheder. Ansøgerens forklaring om, at han skulle have indtaget en ledende rolle i A i Afghanistan har således støtte i forklaringerne fra de to vidner, som har været afhørt under nævnets behandling af sagen, ligesom det fremgår af en videooptagelse, som har været forevist nævnet, at ansøgeren præsenteres som en ledende person i forbindelse med et arrangement afholdt af virksomheden med deltagelse af flere tusinde personer. Ansøgeren har desuden forklaret overensstemmende om sine aktiviteter for virksomheden, ligesom han har været i stand til for nævnet at redegøre for virksomhedens meget karakteristiske forretningsmodel, herunder nærmere for baggrunden og historien bag [B] (eller [C]) som virksomheden udspringer fra. Det kan efter ansøgerens forklaring – der er overensstemmende med forklaringer afgivet af vidnerne for nævnet og i deres egne tidligere sager – endvidere lægges til grund, at virksomheden i Afghanistan er blevet sat i forbindelse med ulovlige aktiviteter, herunder navnlig at missionere for kristendommen, i hvilken forbindelse der skulle være udstedt en fatwa mod i hvert fald virksomhedens/foreningens ledende medarbejdere. Nævnet bemærker hertil, at spørgsmålet om den pågældende fatwa har været lagt til grund af Udlændingestyrelsen i en række tilsvarende tidligere afgjorte sager, hvor ansøgerne bl.a. som følge heraf er blevet meddelt asyl. Ansøgeren må i kraft af sin fremtrædende position i virksomheden anses som særligt profileret i forhold til en sådan fatwa, hvilken understøttes af at ansøgeren var udsat for et tilsyneladende organiseret overfald på samme tid, som flere af virksomhedens øvrige ledende personer blev udsat for tilsvarende overfald. Henset hertil finder nævnet, at det må lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens 7, stk. 2. Det bemærkes, at ansøgeren ikke vil være i risiko for forfølgelse af de grunde, der er omfattet af § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2018/302GJEY
