Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [en landsby] i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive anholdt af de afghanske myndigheder, fordi de mistænker ham for at have deltaget i løsladelsen af to talebanere. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han var ansat som kok i et kontrolhus, hvor to tilfangetagne talebanere blev løsladt af 12 politihjælpere. Efter ansøgerens udrejse af Afghanistan har hans far fortalt ham, at han er eftersøgt af myndighederne, fordi myndighederne formoder, at han har deltaget i løsladelsen af talebanerne. Herudover har ansøgeren oplyst, at han blev tilbageholdt og udsat for vold af Taliban cirka én måned inden udrejsen. Ansøgeren kørte i bus, da bussen blev standset af Taliban, og ansøgeren blev trukket til siden. Ansøgeren blev slået, og talebanerne beskyldte ham for at arbejde for myndighederne. Herefter gav de ham bind for øjnene og kørte ham til et ukendt sted, hvor de gav ham to halvliters flasker, som var fyldt med klar væske. Ansøgeren fik at vide, at han skulle hælde væsken i politibetjentenes mad i kontrolhuset. Hvis ansøgeren ikke gjorde det, ville han blive slået ihjel. Herefter blev ansøgeren løsladt. Ansøgeren har også oplyst, at han modtog et trusselsbrev fra Taliban få dage inden udrejsen. Ansøgerens far fik brevet overrakt af en moské-tjener. Faren læste brevet højt for ansøgeren og sagde, at ansøgeren skulle forlade landet. Derefter udrejste ansøgeren sammen med sin søsters ægtefælle […] og hans familie. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet tillagt det betydning, at han er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Vedrørende ansøgerens konflikt med de afghanske myndigheder henviser Flygtningenævnet til begrundelsen i ansøgerens søster [A] og svoger [Bs] sambehandlede asylsager afgh/2018/300. Heraf fremgår: ” Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om deres asylmotiv til grund, da de på helt centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, herunder udbygget deres asylmotiv. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerne til deres respektive asylsamtaler [i vinteren] 2017 har forklaret, at de frygter de afghanske myndigheder, fordi den mandlige ansøger har været med til at løslade to talebanere, hvilket ansøgerne ikke har forklaret om til oplysnings- og motivsamtalerne [i sommeren] 2016. Den mandlige ansøger har heller ikke oplyst om konflikten med myndighederne i asylansøg-ningsskemaet af [primo] 2016. Tværtimod har ansøgerne til deres respektive oplysnings- og motivsamtaler forklaret, at de ikke har haft konflikter med bl.a. de afghanske myndigheder. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den kvindelige ansøgers bror heller ikke har forklaret om løsladelsen af to talebanere til sin oplysnings- og motivsamtale, men først har forklaret herom til sin asylsamtale [i vinteren] 2017. Derudover har nævnet lagt vægt på, at den kvindelige ansøger har forklaret divergerende og udbyggende om sit kendskab til den mandlige ansøgers konflikt, idet hun til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har forklaret, at hun i Afghanistan ikke havde nogen viden om sin ægtefælles konflikt, mens hun til asylsamtalen [i vinteren] 2017 har forklaret, at hun tog imod et trusselbrev fra Taliban på deres bopæl, som var rettet mod ægtefællen. Endelig har nævnet lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvem der deltog i mødet hos ansøgeren, hvor det blev besluttet at befri de to talebanere, og den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvorvidt nogle af de andre politihjælpere er blevet tilbageholdt af myndighederne. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne ikke har givet en rimelig forklaring på de fremhævede divergenser, der vedrører helt centrale dele af ansøgernes asylmotiv. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring om forløbet af tilfangetagelsen henholdsvis løsladelsen af de to talebanere ikke forekommer sandsynlig og selvoplevet. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgernes forklaring om deres asylmotiv som konstrueret og utroværdig.” Med samme begrundelse tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sin konflikt med de afghanske myndigheder som konstrueret og utroværdig. Vedrørende ansøgerens konflikt med Taliban har Flygtningenævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin konflikt med Taliban, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har forklaret, at ansøgerens frygt for Taliban skyldtes trusselsbrevet, og at ansøgerens morbror og farbror var ble-vet dræbt af Taliban. Til asylsamtalen har ansøgeren derimod udbygget sit asylmotiv og forklaret, at Taliban havde kidnappet ham og givet ham to flasker klar væske, som ansøgeren skulle hælde i politiets mad, hvilket ansøgeren under nævnsmødet har forklaret var den flugtudløsende begiven-hed. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om trusselbrevet eller trusselbrevene fra Taliban. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at det var ansøgerens svoger, der modtog et trusselsbrev, og at ansøgerens navn ikke fremgik af brevet, men ansøgeren formodede, at det også var henvendt til ansøgeren. Ansøgerens svoger læste brevet og fortalte ansøgeren, at der var tale om en trussel. Endvidere har ansøgeren forklaret, at han fik brevet af sin svoger. Til asylsamtalen og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at ansøgerens far også modtog et trusselbrev, der var stilet til ansøgeren, og at faren læste det højt for ansøgeren. [Primo] 2017 har ansøgeren desuden sendt et billede af trusselsbrevet til Udlændingestyrelsen, hvoraf både ansøgerens og ansøgerens fars navn fremgår. Herefter tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sin konflikt med Taliban som konstrueret og utroværdig. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Herefter, og idet de generelle forhold i Afghanistan, herunder den generelle sikkerhedssituation i landet og forholdene for shiamuslimske hazaraer, ikke kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/301/THV
