Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt og fire børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske hazaraer og shiamuslimer fra [en landsby] i Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbage-venden til Afghanistan frygter at blive fængslet eller slået ihjel af myndighederne, fordi han har deltaget i løsladelsen af to talebanere. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han har arbejdet for politiet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren op-lyst, at han var ansat som medhjælper ved en politikontrolpost, hvor han var med til at løslade to talebanere. Ansøgeren og de andre medhjælpere besluttede sig for at løslade de tilfangetagne talebanere, fordi Taliban truede med at tilintetgøre befolkningen i landsbyen. I forbindelse med løsladelsen tilbageholdt ansøgeren og de andre medhjælpere syv politibetjente og én officer. De låste dem inde i kælderen, mens ansøgeren og de andre medhjælpere befriede talebanerne. Deref-ter tog ansøgeren hen til sin søsters bopæl […], hvor hans ægtefælle, børn og svoger ventede på ham. Herefter udrejste ansøgeren og hans familie af Afghanistan. Herudover har ansøgeren op-lyst, at han tidligere havde modtaget et trusselsbrev, hvori Taliban truede med at slå ham ihjel, fordi han samarbejdede med myndighederne. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af myndighederne, for-di hendes ægtefælle har deltaget i løsladelsen af to talebanere. Ansøgeren har også henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi hendes ægtefælle har modtaget et trusselsbrev. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes ægtefælle arbejdede som politimedhjælper på en politikontrolpost i landsbyen, og at han var med til at løslade to talebanere, der var taget til fange. Ansøgeren har samtidig oplyst, at hendes ægtefælle modtog et trusselsbrev fra Taliban, og at han fortalte hende, at Taliban truede med at slå landsbyens befolkning ihjel, hvis de tilbageholdte talebanere ikke blev løsladt. Ved vurderingen af den kvindelige ansøgers forklaring har Flygtningenævnet tillagt det betydning, at hun er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke læg-ge ansøgernes forklaring om deres asylmotiv til grund, da de på helt centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, herunder udbygget deres asylmotiv. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerne til deres respektive asylsamtaler [i vinteren] 2017 har forklaret, at de frygter de afghanske myndigheder, fordi den mandlige ansøger har været med til at løslade to talebanere, hvilket ansøgerne ikke har forklaret om til oplysnings- og motivsamtalerne [i somme-ren] 2016. Den mandlige ansøger har heller ikke oplyst om konflikten med myndighederne i asylansøgningsskemaet af [primo] 2016. Tværtimod har ansøgerne til deres respektive oplysnings- og motivsamtaler forklaret, at de ikke har haft konflikter med bl.a. de afghanske myndigheder. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den kvindelige ansøgers bror heller ikke har forklaret om løsladelsen af to talebanere til sin oplysnings- og motivsamtale, men først har forklaret herom til sin asylsamtale [i vinteren] 2017. Derudover har nævnet lagt vægt på, at den kvindelige ansøger har forklaret divergerende og udbyggende om sit kendskab til den mandlige ansøgers konflikt, idet hun til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har forklaret, at hun i Afghanistan ikke havde nogen viden om sin ægtefælles konflikt, mens hun til asylsamtalen [i vinteren] 2017 har forklaret, at hun tog imod et trusselbrev fra Taliban på deres bopæl, som var rettet mod ægtefællen. Endelig har nævnet lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvem der deltog i mødet hos ansøgeren, hvor det blev besluttet at befri de to talebanere, og den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvorvidt nogle af de andre politihjælpere er blevet tilbageholdt af myndighederne. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne ikke har givet en rimelig forklaring på de fremhævede divergenser, der vedrører helt centrale dele af ansøgernes asylmotiv. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring om forløbet af tilfangetagelsen henholdsvis løsladelsen af de to talebanere ikke forekommer sandsynlig og selvoplevet. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgernes forklaring om deres asylmotiv som konstrueret og utroværdig. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghani-stan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelo-vens § 7, stk. 2. Herefter, og idet de generelle forhold i Afghanistan, herunder den generelle sik-kerhedssituation i landet og forholdene for shiamuslimske hazaraer, ikke kan føre til opholdstil-ladelse efter udlændingelovens § 7, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/300/THV
