Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni muslim fra [byen i] Kunduz provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tvangsrekrutteret til Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at Taliban flere gange har opsøgt ham med henblik på at tvangsrekruttere ham. Han blev første gang opsøgt af Taliban tre måneder før hans udrejse. Fem personer kom hjem til hans bopæl. De gav ham en bombe i hånden og sagde, at han skulle gå ned ad vejen. Han sagde, at han havde ondt i benet og feber. De sparkede ham tre gange, tog bomben og gik deres vej. De sagde, at de ville komme tilbage. Taliban kom tilbage 15 dage efter. Taliban er også kommet flere gange herefter. Nogle gange gav de ansøgeren en bombe og sagde, at han skulle gå i en bestemt retning. Andre gange holdt de ham i armen og sagde, at han skulle komme med dem. Han sagde hver gang, at han havde det dårligt. Taliban reagerede hver gang med at sparke ham, true med at slå ham med en kalashnikov og true med at slå ham ihjel, hvis ikke han tilsluttede sig Taliban. De gik herefter deres vej. To dage inden hans udrejse, blev hans far skudt og slået ihjel af Taliban, da han var på vej hjem fra arbejde. Hans far arbejdede for regeringen. Samme nat kom hans fars ven hjem til hans bopæl og fortalte, hvad der var sket, og han sagde, at Taliban var på vej hen efter ham. Taliban kom samme nat hjem til hans bopæl. Taliban spurgte efter ham, og de sagde, at de ville slå ham ihjel, fordi han ikke havde hørt efter, hvad Taliban havde sagt. Han gemte sig blandt køerne imens. Hans mor svarede, at hun ikke vidste, hvor han var, og Taliban gik derfor igen. Han gemte sig hos køerne i to døgn. Han udrejste herefter af Afghanistan. Efter hans udrejse har Taliban opsøgt hans mor på bopælen fire-fem gange. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at det fremgår af akterne i sagen, at ansøgeren fremstår tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet en divergerende og udbyggende forklaring om helt centrale forhold i forbindelse med sit asylmotiv. Ansøgeren har således i sit asylskema anført, at hans far lever, og at han er flygtet, fordi Taleban sloges i hans hjemland, mens han senere har forklaret udbyggende og divergerende om, at han er flygtet, fordi Taleban har forsøgt at hverve ham, og fordi Taleban har slået hans far ihjel. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at forklaringen om Talebans forsøg på at hverve ham forekommer uden detaljer, usammenhængende og utroværdig. Det forekommer i den forbindelse utroværdigt og usammenhængende, at Taleban skulle give ham en bombe, men derefter lade ham gå uden videre, fordi han sagde, at han var syg. Flygtningenævnet finder, at de nævnte divergenser og usammenhængende oplysninger ikke alene kan forklares ved sproglige misforståelser. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren flere gange og på flere forskellige måder har skrevet, at hans far er i live i asylansøgningsskemaet. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/30/SMLA
