Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk pashtun og shiamuslim af trosretning fra (…) i provinsen Laghman, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban. Ansøgeren har som støtte for sit asylmotiv henvist til, at han har modtaget to trusselsbreve samt en telefonisk trussel fra Taliban, fordi ansøgeren har arbejdet som chauffør for den afghanske efterretningstjeneste i en ukendt periode. Ansøgeren modtog trusselsbrevene henholdsvis den 19. september 2015 og den 9. oktober 2015. Efter modtagelsen af det sidste trusselsbrev fik ansøgeren en telefonisk trussel. Grundet truslerne fra Taliban sagde ansøgeren sit arbejde op den 17. oktober 2015. Ansøgeren overnattede ikke på sin egen bopæl af frygt for Taliban. Ansøgerens bopæl blev opsøgt af Taliban om natten den 27. oktober 2015. Ansøgeren var på dette tidspunkt på sin svigerfars bopæl, hvorfor det kun var ansøgerens ægtefælle, søster og bror, der var på bopælen. Under opsøgningen gav talebanerne ansøgerens ægtefælle en lussing, og de tvang hende til at kontakte ansøgeren. Ansøgeren rejste dagen efter til Kabul, hvorefter han udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet kan lægge dele af ansøgerens forklaring til grund, herunder at han har været ansat ved en efterretningstjeneste i Afghanistan som chauffør og i den forbindelse har været på rejser til Iran. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge ansøgerens forklaring om skriftlige og telefoniske trusler fra Taliban til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren på et enkelt centralt punkt har forklaret divergerende, og at hans forklaring i øvrigt fremstår usandsynlig og som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan og af hvem han blev gjort bekendt med, at Taliban havde opsøgt og ransaget hans bopæl. Ansøgeren har i asylsamtalen den 12. december 2016 forklaret, at han fik besked om morgenen af sin svigerfar, som kom og fortalte det. Under mødet i Flygtningenævnet forklarede han først, at han fik besked af sin kone, som ringede til ham om morgenen, og da han blev foreholdt divergensen, at han fik telefonisk besked af både sin kone og sin svigerfar. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det forekommer usandsynligt, at ansøgerens kone ventede til om morgenen med at kontakte ham, henset til, at Taliban angiveligt havde været på bopælen kl. 02.30. Flygtningenævnet bemærker, at det forekommer usandsynligt, at Taliban efter forgæves at have opsøgt ansøgeren om natten på bopælen, ikke fulgte op herpå ved at søge efter ham andre steder, men alene forgæves forsøgte at få ansøgerens hustru til at ringe til ham, uden at Taliban på anden måde forsøgte at lægge pres på ansøgerens hustru eller andre familiemedlemmer. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerens forklaring om, at han intet foretog sig efter at have modtaget det første og andet trusselsbrev, forekommer påfaldende henset til, at ansøgeren i brevene blev truet med en hård straf, såfremt han ikke henvendte sig til Taliban, og henset til ansøgerens forklaring om, at han opfattede det som en trussel på livet. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger om muligheden for at skaffe falske dokumenter i Afghanistan, kan det ikke lægges til grund, at trusselbrevene er ægte. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet videre ikke at kunne lægge til grund, at Taliban er bekendt med ansøgerens arbejde for efterretningstjenesten. Herefter, og da ansøgeren med sin stilling som chauffør ikke kan anses for profileret i forhold til Taliban, har han ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Den generelle sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb omfattet af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er derfor heller ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2018/296/JHB
