Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra […], Shindan-distriktet, Herat-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive hvervet som selvmordsbomber eller slået ihjel af Barakzai-klanen. Endvidere frygter ansøgeren at blive hvervet til at kæmpe for Noorzai-klanen, som han selv tilhører. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at Barakzai-klanen og Noorzai-klanen kæmpede mod hinanden. Nogle personer fra Barakzai-klanen havde et tilhørsforhold til ISIL, og nogle havde et tilhørsforhold til Taliban. Ansøgeren blev en dag opsøgt af tre mænd, mens han passede får på marken. Mændene fortalte ansøgeren, at han skulle være selvmordsbomber. De fortalte også, at ansøgeren skulle fortælle sin far, at ansøgerens far skulle fortælle sin bror, at han skulle stoppe sit arbejde som politibetjent. De samme tre mænd opsøgte efterfølgende den koranskole, hvor ansøgeren gik. De anmodede ansøgeren og tre andre drenge om at følge med dem og blive selvmordsbombere. Ansøgerens far blev også opsøgt og forsøgt hvervet til deltagelse i kampene. To til tre dage efter ansøgeren blev opsøgt på koranskolen sidste gang, flyttede ansøgeren og hans familie fra landsbyen […] til Herat, hvor de boede i seks måneder, før de udrejste til Iran. I Herat blev ansøgerens fars fætter skudt foran den butik, som ansøgerens familie havde i byen. Der blev senere placeret en bombe foran butikken, hvilket resulterede i, at en af medarbejderne blev skadet. Ansøgeren har endvidere oplyst, at Noorzai-klanen har mistet mange mænd og derfor mangler mænd til at kæmpe for sig. Indledningsvist tiltræder Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren, der nu er 17 år gammel, er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har besvaret de stillede spørgsmål relevant og sammenhængende på en måde, der har vist, at han har forstået både de stillede spørgsmål og deres betydning. Uagtet der er divergenser i ansøgerens forklaring, har Flygtningenævnet lagt vægt på ansøgerens unge alder og uddannelsesniveau og på, at det efter det af Udlændingestyrelsen oplyste ikke kan afvises, at der har været tolkeproblemer under samtalerne. Flygtningenævnet kan derfor overordnet lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har om den påberåbte klankonflikt forklaret, at han blev søgt hvervet af folk fra Barakzai-klanen, hvilket forekommer usandsynligt, såfremt der består et modsætningsforhold. Videre fremgår det af ansøgerens onkel, […]s oplysnings- og motivsamtale [ultimo] 2017, at onklen gennem de sidste ca. 18 år, herunder i Herat, ikke har haft konflikter med Barakzai og/eller Taliban. Af ansøgerens fætter, […]s asylsag fremgår af afgørelse [fra primo] 2012, at denne ansøger meddeles opholdstilladelse, ikke på baggrund af en klankonflikt eller en konflikt med Taliban men på grund af risiko for overgreb fra en farbror. Hertil kommer, at ansøgerens far tilsyneladende heller ikke har haft konflikter med Barakzai-klanen, og det beror på ansøgerens egen formodning, at det var denne klan, der anbragte en bombe/mine foran faderens forretning i Herat. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er efterstræbt af Barakzai-klanen som følge af den gamle konflikt. Ansøgeren har forklaret om en gang, hvor han personligt er blevet opsøgt og opfordret til at lade sig hverve til Barakzai eller Taliban, og en eller to andre gange, hvor han sammen med andre drenge er blevet opfordret til at lade sig hverve. Ansøgeren er ikke blevet opsøgt i hjemmet eller i Herat med henblik på hvervning. Henvendelserne fra Barakzai er efter det beskrevne ikke af en sådan karakter og intensitet, at de kan anses for omfattet af udlændingelovens § 7, og ansøgeren er ikke blevet opsøgt af sin egen klan med henblik på hvervning. Ansøgeren har fortsat et netværk i Afghanistan i form af en moster og to morbrødre, der alle bor i Herat, hvor ansøgeren boede op til sin udrejse. Den generelle situation i Afghanistan er ikke af en karakter, så enhver som følge af sin blotte tilstedeværelse vil være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3. Ansøgeren har efter en samlet vurdering ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/295/col
