Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive hvervet til eller slået ihjel af Taliban, fordi hans far har lovet ham og broren væk til Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans far var tilknyttet Taliban, og at han i 2012 blev slået ihjel i forbindelse med, at han kæmpede for Taliban. Ansøgeren er efterfølgende blevet opsøgt af Taliban to gange kort inden, at ansøgeren forlod Afghanistan. Ansøgeren var ikke hjemme, så moren tog imod dem. Taliban spurgte efter ansøgeren og hans bror, da ansøgerens far havde lovet dem begge bort til Taliban. Dagen efter kom Taliban igen og spurgte efter ansøgeren og broren. Ansøgeren var hos sin morbror, men Taliban tog ansøgerens bror med. De havde medbragt dokumentet, hvor ansøgerens far havde skrevet under på, at han lovede ansøgeren og broren væk. Ansøgerens morbror hjalp ansøgeren med at komme ud af landet. Ansøgeren tog med morbroren til Kabul, hvor udrejsen blev arrangeret med en agent, hvorefter han udrejste efter tre dage. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med Taliban til grund, idet ansøgerens forklaring herom på centrale punkter fremstår divergerende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange gange Taliban henvendte sig på hans bopæl. I oplysnings- og motivsamtalen forklarede han, at Taliban kom en gang, hvor ansøgeren ikke var hjemme, og hvor de tog ansøgerens bror med. I asylsamtalen og under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at hverken han eller broderen var hjemme første gang Taliban kom. De kom igen dagen efter, hvor ansøgeren fortsat ikke var hjemme, og hvor de tog hans bror med. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han og broderen skulle udføre selvmordsaktioner. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede han, at Taliban sagde, at de ville bruge ansøgeren og hans bror til selvmordsaktioner eller bombninger. Til asylsamtalen forklarede han, at Taliban ikke fortalte hans mor noget om, hvilke opgaver ansøgeren og hans bror skulle udføre for Taliban. Flygtningenævnet afviser på den baggrund ansøgerens forklaring om sin konflikt med Taliban som værende konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. En subsidiær påstand om, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, tages ikke til følge, idet Flygtningenævnet vurderer, at de foreliggende baggrundsoplysninger om den generelle sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan fortsat ikke vurderes isoleret set at være asylbegrundende. Det forhold, at en fransk appeldomstol indenfor asylområdet den 9. marts 2018 har truffet afgørelse om, at en afghansk asylansøger fra Kabul på grund af den generelle situation i Kabul skulle meddeles asyl, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/294/SLH
