Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er shia muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Iran henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter sin farbror og myndighederne, samt at han ikke vil have noget liv eller nogen fremtid der. Ansøgeren har ikke nogen iranske dokumenter, hvorfor han frygter at blive deporteret til Afghanistan af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans farbror overtog forældremyndigheden over ansøgeren og hans søster, da ansøgerens forældre afgik ved døden. Farbroren ville tvinge ansøgeren til at arbejde for ham og tage indtjeningen fra ansøgeren. Hvis han ikke gjorde, som farbroren sagde, ville han blive smidt ud af huset. Ansøgeren frygter også, at han vil banke ansøgeren, indtil han dør af det. Farbroren har sagt, at hvis han en dag får fat på ansøgeren, så vil han sørge for at opdrage ham på en ordentlig måde. Han formoder, at det betyder, at han vil slå ham. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Afghanistan henvist til, at han frygter ISIL, at han ikke vil kunne klare sig, at han vil sulte, og at han vil blive udnyttet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han har hørt, at ISIL er i Afghanistan, at han aldrig har været i landet før, at han ikke kender nogen personer i landet, at han ikke har nogen jord eller penge, at han ikke kender kulturen, sproget eller samfundet, og at der ikke er nogen sikkerhed i Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren som asylmotiv har henvist til, at han aldrig har været i Afghanistan, ikke har nogen slægtninge der og ikke kender til samfundsforholdene og kulturen i landet. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens ukendskab til og manglende sociale relationer i Afghanistan kan begrunde, at han meddeles asyl i Danmark. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. En subsidiær påstand om, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, tages ikke til følge, idet Flygtningenævnet vurderer, at de foreliggende baggrundsoplysninger om den generelle sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan fortsat ikke vurderes isoleret set at være asylbegrundende. Det forhold, at en fransk appeldomstol indenfor asylområdet den 9. marts 2018 har truffet afgørelse om, at en afghansk asylansøger fra Kabul på grund af den generelle situation i Kabul skulle meddeles asyl, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/293/SLH
