Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og angiveligt kristen fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin fars familie eller af sin tidligere ægtefælles familie, idet hun er konverteret til kristendommen, samt fordi hun har indledt et forhold til en mand i Danmark. Hun har endvidere henvist til, at hun frygter voldelige overgreb fra sin tidligere ægtefælle, da han ikke vil acceptere, at de er blevet skilt. Endelig har hun henvist til de generelle forhold i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hendes interesse for kristendommen startede omkring 2½ år inden, at hun forlod Iran, da hun så en film om Jesus. Hun fik en bibel af sin morbror, som også interesserede sig for kristendommen. Ansøgeren følte, at det gav hende kærlighed og omsorg, når hun læste i biblen. Hun udrejste af Iran i efteråret 2015, og da hun kom til Grækenland, begyndte hun at gå i kirke. Efter en til halvanden måneds undervisning blev hun døbt sammen med sin far. Hun har fortsat med sine kristne aktiviteter efter, at hun kom til Danmark. Til støtte for konflikten som følge af ansøgerens forhold til sin fætter, [A], har hun forklaret, at hun begyndte at tale med [A] omkring en til to måneder efter, at hun kom til Danmark. Efter lidt tid blev de kærester. [A] var tidligere kæreste med ansøgerens søster, hvorfor ansøgerens søster og far var meget imod forholdet. Ansøgerens far har udsat ansøgeren for fysiske overgreb og truet hende på livet. Ansøgeren har i forhold til konflikten med sin tidligere ægtefælle forklaret, at hun blev tvangsgift med ham, da hun var 14 år. Han og familien udsatte hende for fysiske overgreb og behandlede hende som familiens tjener, og de blev derfor skilt fem til seks år efter vielsen. Den tidligere ægtefælle har efterfølgende opsøgt ansøgeren og truet hende, hvilket gennem årene eskalerede, således at han i 2015 truede hende flere gange om ugen. Han udsatte hende også for voldelige overfald, hvilket fik hende til at udrejse i efteråret 2015. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sin konversion til kristendommen til grund. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren allerede i sin oplysnings- og motivsamtale oplyste, at hun var kristen, og at hun og hendes far var blevet døbt i Grækenland. Forklaringen støttes af hendes fars forklaring i sin sag, af fotos af dåben og af en udtalelse [fra sensommeren] 2018 fra det græske Mercy Ministries, hvoraf fremgår, at ansøgeren blev døbt [i efteråret] 2015. Nævnet har videre lagt vægt på ansøgerens forklaring om den indre afklaringsproces, hun har gennemgået efter mødet med den kristne tro, som hun fik sit første kendskab til i Iran gennem en morbror, som er kristen, og som gav ansøgeren en bibel på farsi. Nævnet har videre tillagt det betydning, at ansøgeren i Danmark er kommet regelmæssigt i forskellige kirker, hvor hun jævnligt har deltaget i undervisning og forskellige aktiviteter. Dette støttes af en udtalelse [fra sensommeren] 2018 fra sogne- og indvandrerpræst [B] ved Grønnevang kirke i Hillerød, hvorefter ansøgeren er kommet i kirken siden sommeren 2017 og har deltaget i fredagsfællesskaber og gudstjenester samt sociale arrangementer og sommerlejre. Ansøgerens forklaring om, at det var af hensyn til sin søster i Danmark, at hun gav urigtige oplysninger i asylskemaet om blandt andet sit navn og asylmotiv, lægges endvidere til grund. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel, ligesom det efter hendes forklaring findes at kunne lægges til grund, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan åbent vil leve som kristen, ligesom hun har forklaret, at hendes tidligere ægtefælle og hendes farbror og fætre, som har bopæl i Afghanistan, er bekendt med hendes konversion og tager afstand herfra. Sammenholdt med Flygtningenævnets baggrundsmateriale om konvertitter i Afghanistan har ansøgeren sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2018/292/SLH
