Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim fra byen Tagab i Kapisa-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel eller tvangsrekrutteret af Taliban. Ansøgeren har endvidere henvist til, at der er krig i Afghanistan. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for Taliban har ansøgeren oplyst, at hans forældre afgik ved døden, da han var omkring 11 eller 12 år. Herefter boede ansøgeren hos sin storebror [X]. Ansøgeren frygtede Taliban, idet han havde hørt, at de tvangsrekrutterede forældreløse børn. En dag mødte Taliban op på ansøgerens brors bopæl. Ansøgeren gemte sig på badeværelset sammen med sin brors ægtefælle og barn. Taliban spurgte ansøgerens bror, om nogen i huset samarbejdede med Taliban, og om der var våben i huset. Ansøgeren kan ikke huske, om Taliban spurgte efter ham. Taliban ransagede huset, men da de kom tæt på badeværelset, råbte ansøgerens brors ægtefælle, at der befandt sig en kvinde derinde, og Taliban gik derfor ikke ind i badeværelset. Kort efter forlod Taliban igen bopælen. Et par uger senere gik ansøgeren alene til skole, da hans bror var syg. Ansøgeren blev stoppet på gaden af en ukendt mand. Manden præsenterede sig ikke, men han formoder, at manden var fra Taliban, fordi han spurgte, om ansøgeren ville være selvmordsbomber mod betaling. Manden fortalte ansøgeren, at han ville komme i paradis, hvis han tog imod tilbuddet og gjorde det. Hertil svarede ansøgeren, at han ikke kunne bruge pengene til noget, hvis han alligevel mistede sit liv. Herefter løb ansøgeren væk. Ansøgeren løb hen til en sidevej, hvor der var åben dør til et hus, hvor ansøgeren løb ind. I huset bad han om at blive fulgt hjem af huset beboere. Ansøgeren blev fulgt hjem af en mandlig beboer. Da ansøgeren kom hjem, fortalte han sin storebror, hvad der var sket tidligere på dagen. Ansøgerens storebror gik herefter i gang med at planlægge ansøgerens udrejse af Afghanistan, og ansøgeren udrejste omkring to til tre dage senere. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgeren nu er tilstrækkelig moden til at gennemgå asylsagsbehandlingen. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren generelt har svaret sammenhængende og relevant på de spørgsmål, der blev stillet i Flygtningenævnet og på en måde, der viste, at han forstår, hvad asylbehandlingen går ud på. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende og utroværdigt, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at hans brors hjem blev ransaget, fordi Taliban ledte efter personer, der samarbejdede med myndighederne og efter våben, mens ansøgeren for Flygtningenævnet i dag har forklaret, at Taliban ledte efter netop ham. Ansøgeren har endvidere til Udlændingestyrelsen forklaret, at han ikke vidste, om hans bror under ransagningen blev slået af Taliban, mens ansøgeren for Flygtningenævnet i dag har forklaret, at hans bror fortalte ham, at han var blevet slået af Taliban. Yderligere har ansøgeren under de to første samtaler med Udlæn-dingestyrelsen og under den første behandling i Flygtningenævnet ikke oplyst om, at den mand, der rettede henvendelse til ham på gaden, medbragte et våben, mens han under samtalerne med Udlændingestyrelsen i 2018 har forklaret, at manden havde et våben under tørklædet, og for Flygtningenævnet har ansøgeren udbyggende i dag forklaret, at der nok var tale om en kalashnikov. For Flygtningenævnet har ansøgeren i dag forklaret, at han i Afghanistan har gået i skole, men at det ikke var en koranskolede, mens han til Udlændingestyrelsen [i begyndelsen af] 2016 forklarede, at han havde gået i koranskole hver dag i et år, og at han ikke havde gået i almindelige grundskole. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i begyndelsen af] 2018 forklarede ansøgeren, at han måske var 8-9 år gammel, da han gik i skole, og at han stoppede med at gå i skole, fordi Taliban kom til skolen, og han blev bange, hvilket ikke stemmer med ansøgerens forklaring om, at han få dage før sin udrejse, da han var 14 år gammel, skulle være blevet opsøgt af en mand fra Taliban, da ansøgeren var på vej til skole. Det er endvidere utroværdigt, at ansøgeren ikke kan huske, hvem af hans forældre der døde først, eller om der var måneder eller et år mellem dødsfaldende, henset til at ansøgeren på det tidspunkt skulle have været 11-12 år gammel. I dag har ansøgeren for Flygtningenævnet forklaret, at han overhørte, at broren til sin ægtefælle fortalte, at han havde solgt hus og jord for at skaffe penge til ansøgerens udrejse, mens ansøgeren tidligere til Udlændingestyrelsen har forklaret, at han formodede, at broren havde solgt hus og jord, men at han ikke vidste det. Yderligere har ansøgeren i dag for Flygtningenævnet forklaret, at der ved hans udrejse ikke var en plan om, at han skulle til Danmark, mens han under samtalen med Udlændingestyrelsen [i begyndelsen af] 2016 forklarede, at hans bror og han havde aftalt, at han skulle rejse til Danmark for at søge asyl og uddanne sig. Ansøgeren har forklaret, at han ikke, siden han mistede sin telefon i Bulgarien, har forsøgt at få kontakt til sin storebror, hvilket er utroværdigt, henset til, at ansøgeren i flere år skulle have været en del af brorens husstand. Flygtningenævnet kan således heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sit manglende familiemæssige netværk i Afghanistan til grund. Flygtningenævnet har været opmærksom på ansøgerens alder, herunder hans manglende modenhed under de første samtaler med Udlændingestyrelsen og under den første behandling i Flygtningenævnet, hvilket imidlertid henset til karakteren og omfanget af ovenstående divergenser og udbyggende forklaringer ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at heller ikke de generelle forhold i Afghanistan er en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/291/JAH
