afgh2018288

Nævnet meddelte i august 2018 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim af trosretning fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter sin egen familie, sin svigerfamilie, bekendte, Taliban, Islamisk Stat, magtfulde personer og desuden den person, som voldtog hende i 2012. Ansøgeren har videre henvist til, at hun er veluddannet og vestliggjort, og at hun derfor vil være udsat ved en tilbagevenden til sit hjemland. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun arbejdede som læge i Afghanistan, hvor hun blev udsat for et seksuelt overgreb af en overlæge fra en anden afdeling på sygehuset. Ansøgeren turde ikke anmelde episoden til politiet eller fortælle andre om episoden af frygt for de konsekvenser, det kunne få for hende i Afghanistan. Ansøgeren havde tidligere modtaget forskellige trusler, når hun udførte aborter i kraft af sit arbejde, hvor ansøgeren også hjalp udsatte kvinder. Ansøgeren fik den [nærmere angivet dato i sommeren] 2012 tilladelse til et studieophold på […] Højskole. Den [nærmere angivet dato i efteråret] 2013 fik ansøgeren arbejdstilladelse som autoriseret læge i Danmark. Ansøgerens ægtefælle, [A], fik den [nærmere angivet dato i sommeren] 2014 familiesammenføringstilladelse med ansøgeren i Danmark. Ansøgerens lovlige ophold i Danmark udløb den [nærmere angivet dato i efteråret] 2015. Ansøgeren var i Afghanistan i [efteråret] 2015 for at se sin adoptivsøn og for at deltage i sin brors bryllup. Ansøgeren rejste legalt til Mazar-e-Sharif Lufthavn, og ansøgeren opholdt sig i Afghanistan i en kort periode, før hun vendte tilbage til Danmark. I slutningen af 2015 eller starten af 2016 fortalte ansøgeren sin ægtefælle om voldtægten i Afghanistan. Herefter oplevede hun, at ægtefællen ændrede personlighed og blev mere og mere voldelig, og hun valgte derfor at flytte fra ham [primo] 2016. Politiet har været tilkaldt på adressen to gange, henholdsvis den [nærmere angivet dato primo] 2016 og den [nærmere angivet dato i sommeren] 2016 i forbindelse med husspektakler. Ansøgeren søgte om asyl i Danmark den [nærmere angivet dato i foråret] 2016. Ansøgeren har oplyst, at hendes ægtefælle har fortalt deres familier om voldtægten, hvorfor hun nu er i risiko for overgreb ved en tilbagevenden til Afghanistan. Ansøgeren ønsker at blive skilt fra sin ægtefælle, hvorfor hun som fraskilt vil være endnu mere udsat i Afghanistan. Ansøgeren har fået opkald fra sin ægtefælles mor, hvor hun er blevet truet med, at hun skal straffes for sine gerninger, både i Afghanistan og i Danmark. Ansøgeren har fået samme trusler fra sin bror, der ikke længere vil acceptere ansøgeren som sin søster, idet hun, efter hans opfattelse har krænket familiens ære. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret konsistent, troværdigt og af betydning for asylmotivet uden divergenser om sit asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at der ikke er grundlag for at inddrage ansøgerens ægtefælles oplysninger henset til ansøgerens forklaring om, at hun har forladt denne. Flygtningenævnet bemærker videre, at der ikke kan lægges vægt på de billeder, der blev fundet på ansøgerens mobiltelefon, idet det ikke fremgår, hvornår de er blevet taget, men alene hvornår ansøgeren har modtaget disse. Flygtningenævnet bemærker endelig, at der henset til ansøgerens forklaring herom ikke kan lægges vægt på den lydfil, der blev fundet på ansøgerens mobiltelefon. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren i Afghanistan var udsat for en voldtægt, at hun fortalte ægtemanden herom ultimo 2015/primo 2016, at ægtefællen fortalte deres respektive familier herom, og at både ansøgerens og ægtefællens familier derefter over for hende fremsatte trusler på livet. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren ønsker skilsmisse fra sin ægtefælle. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren som enlig kvinde ikke kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgh/2018/288/MJM