Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamusim fra […], Daikondi provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin far, sine to brødre, sin morbror, dennes ægtefælle og tre sønner. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af de afghanske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han nogle måneder inden sin udrejse af Afghanistan bad om sin kusine, [As] hånd. Dette tillod [As] mor ikke. Ansøgeren og [A] havde efterfølgende et hemmeligt forhold. En aften overnattede ansøgerens familie hos [As] familie, idet de havde spist sammen den pågældende aften. Ansøgeren lagde sig til at sove. Han modtog dog en besked fra [A], der bad ham om at komme ind til hende. De havde samleje, men blev afsløret af [As] bror, [B]. [B] fortalte det straks til sine brødre. Ansøgeren blev nødt til at flygte. Da det blev lyst prajede ansøgeren en bil, der kørte ham til Herat. Ansøgeren gemte sig på et hotel, mens hans fætter, [C], arrangerede hans udrejse af Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende de afghanske myndigheder henvist til, at [As] mor arbejder for myndighederne, hvorfor han formoder, at myndighederne har fået kendskab til ansøgeren og [As] forhold. Ansøgeren har desuden fået at vide, at politiet har patruljeret i ansøgerens landsby. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på centrale punkter. Som påpeget i Udlændingestyrelsens afgørelse [dateret i foråret] 2017 har ansøgeren blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt han selv var til stede, da hans familie besøgte hans kusine [As] familie for at fri til hende. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvordan han og [A] havde kontakt med hinanden efter [As] families afslag på frieriet. Under samtalen [dateret i sommeren] 2015 har han forklaret, at han og [A] mødtes i skjul de efterfølgende 3 til 4 måneder. Under asylsamtalen og under sin forklaring i Flygtningenævnet har han forklaret, at de alene havde telefonisk kontakt. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han var med sin familie på besøg hos [As] familie den aften, hvor han havde samleje med [A]. Under asylsamtalen har han forklaret, at han var sammen med sin familie på besøg hos [As] familie, og at hans forældre tog hjem sidst på aftenen, mens ansøgeren blev og overnattede. Under sin forklaring i Flygtningenævnet har han forklaret, at han var alene på besøg hos [As] familie. Ansøgeren har også forklaret divergerende om, hvor mange penge han havde på sig, da han flygtede, og hvad det kostede at bo på hotel i Herat. Han har under samtalen [dateret i vinteren] 2016 forklaret, at det kostede 1.000 afghani at bo på hotellet i 2-3 dage, og at han have 2.000 til 3.000 afghani på sig. Under samtalen i Flygtningenævnet har han forklaret, at han havde 300 til 400 afghani på sig, da han flygtede, og at hotellet kostede 400-500 afghani, som blev betalt af den person, som hentede ham og hjalp ham med den videre flugt. Divergenserne svækker ansø-gerens generelle troværdighed, og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge hans forklaring til grund. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Af-ghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Den generelle sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb omfattet af artikel 3 i EMRK. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/286/HHU