Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hans farbror, [A], der er narkohandler og samarbejder med Taleban, og som også har kontakter hos myndighederne, vil straffe ham og tvinge ham til at udføre ulovligt arbejde. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans far og frabror, [B], blev dræbt omkring 2013, og at ansøgerens farbror, [A], efterfølgende forsøgte at tage kontrol over ansøgerens familie. [A] udsatte ansøgeren og flere andre i familien for vold. Nogle måneder efter ansøgerens fars og farbror, [B’s], død flyttede ansøgeren med sin mor, søskende og [B’s] familie til Meydan Wardak-provinsen, hvor familierne oprindeligt stammer fra. Efter omkring et års ophold i Meydan Wardak-provinsen insisterede [A] på, at familierne flyttede tilbage til Kabul. [A] oplyste, at ansøgerens far skyldte penge, som skulle tilbagebetales, hvorfor han mod ansøgerens mors vilje tog ansøgerens families bil, som han solgte. Efter noget tid gav ansøgerens mor [A] nogle penge med henblik på, at [A] skulle finde et arbejde til ansøgeren. [A] gjorde imidlertid intet for, at ansøgeren kunne komme i arbejde. På et tidspunkt mødte [A] op på ansøgerens families bopæl, hvor han i ansøgerens fravær oplyste over for ansøgerens mor, at han havde bestemt, at ansøgeren skulle arbejde for ham, hvilket betød, at ansøgeren skulle medvirke til sælge narkotika. Ansøgerens mor nægtede at lade ansøgeren arbejde for [A], hvorefter [A] på ny mødte op på bopælen for at tage ansøgeren med magt. Der opstod tumult, som førte til, at [A] slog ansøgerens mor og moster. Da naboer kom til stede, forlod [A] familiens bopæl. Efterfølgende blev ansøgerens mor ringet op af [A], der oplyste, at han ville komme tilbage og tage ansøgeren, ansøgerens bror, [C], og ansøgerens fætter, [D], med. Derefter besluttede ansøgerens mor og moster, at ansøgeren og [D] skulle udrejse af Afghanistan. Efter sin udrejse har ansøgeren af sin mor fået oplyst, at [A] har opsøgt familien på ny, hvor han har forlangt, at ansøgerens moster gifter sig med ham. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at de afghanske myndigheder vil udspørge ham om hans udrejse og eventuelt fængsle ham. Ansøgeren var [X] år gammel, da han i efteråret 2015 flygtede fra Afghanistan. Ansøgeren ankom til Danmark i [starten af] 2016. Det blev imidlertid vurderet, at ansøgeren ikke var tilstrækkeligt moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Udlændingestyrelsen har efter samtale med ansøgeren i [efteråret] 2017 vurderet, at ansøgeren nu havde opnået en sådan modenhed, at hans asylsag kunne behandles. Flygtningenævnet er enig i denne vurdering, idet ansøgeren under nævnsmødet har formået at redegøre for sine personlige forhold og har kunnet forklare om, hvorfor han forlod Afghanistan, således at der på nuværende tidspunkt kan gennemføres en sædvanlig asylretlig vurdering. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sin familiemæssige baggrund til grund, herunder kan nævnet lægge til grund, at ansøgerens far døde som forklaret af ansøgeren, og at ansøgerens farbror [A] herefter indtog rollen som det mandlige overhoved i både ansøgerens og i fætteren [D’s] familie. Ansøgeren har under hele asylsagsbehandlingen forklaret, at [A] solgte narkotika, og at dette havde givet anledning til konflikter mellem [A] og ansøgerens far. Ved Flygtningenævnets stillingtagen til, hvorvidt ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, skal der tages hensyn til ansøgerens alder, da han forlod Afghanistan, og til, at det var ansøgerens mor, der traf beslutningen om, at ansøgeren skulle flygte. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at det er sandsynliggjort, at ansøgerens flugt, der foregik sammen med ansøgerens på tidspunktet [X] år gamle fætter [D], skete på grund af frygt for farbroren [A], begrundet i [A’s] krav om, at ansøgeren skulle arbejde for [A] i forbindelse med dennes salg af narkotika. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgerens mor få måneder forinden havde givet [A] et større pengebeløb, for at [A] skulle etablere ansøgeren med en lille grønthandel. Ansøgeren har forklaret, at [A] imidlertid pludselig fremsatte krav om, at ansøgeren, ansøgerens yngre bror, [C], og [D] skulle arbejde for [A]. Dette krav blev først fremsat overfor ansøgerens mor og moster, hvilket udviklede sig til håndgemæng, og efterfølgende i forbindelse med, at [A] mødte op på ansøgerens bopæl, hvor [A] med magt forsøgte at få ansøgeren med, hvilket imidlertid blev afværget af ansøgerens og [D’s] mødre og tililende naboer. [A] skulle herefter angiveligt have ringet til ansøgerens mor og meddelt, at han i den nærmeste fremtid ville hente drengene, hvorefter de tre drenges flugt blev planlagt. Nævnet har ved vurderingen af, hvorvidt det er sandsynliggjort, at flugten var begrundet i frygt for [A], lagt afgørende vægt på, at ansøgerens mor besluttede, at [C], der er ældre end [D], kunne blive hos hende, og nævnet har videre lagt vægt på, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgerens mor og moster efterfølgende blev udsat for repressalier fra [A] side, eller at [C] er blevet afhentet af [A]. Nævnet har videre lagt vægt på, at de to kvinder kunne afvise det krav om ægteskab, som [A] angiveligt fremsatte over for [D’s] mor. Nævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere at blive udsat for asylbegrundende overgreb fra farbrorens side. De generelle forhold i Afghanistan kan ikke begrunde, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Det er således ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/285/tps
