Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra landsbyen [A] i provinsen Nangarhar i Afghani-stan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbage-venden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet de vil tvangsrekruttere ham. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far er blevet opsøgt af Taliban tre gange, hvor de bedte ham om at udlevere sine tre sønner til dem. Ansøgerens far blev opsøgt af Taliban første gang en dag på vej hjem fra sit arbejde. Ansøgerens far nægtede at udlevere sine sønner til Taliban, hvorefter de truede med at slå hans børn ihjel. Anden gang ansøgerens far blev opsøgt af Taliban, bad de ham om at udlevere ansøgeren til dem. Taliban truede ansøgerens far med at slå ham ihjel, hvis han ikke gjorde det. Ansøgerens far blev kort før ansøgerens udrejse ringet op af Taliban-gruppens talsmand, der ønskede at rekruttere ansøgeren, ligesom han fortalte, at de havde slået ansøgerens bror, [S], ihjel, idet faren havde nægtet at udlevere ansøgeren til dem. Faren svarede henholdende uden at afslå anmodningen. Ansøgeren overhørte samtalen. Tre måneder før ansøgerens udrejse, forsvandt hans anden bror. Taliban ringede efterfølgende og oplyste, at broderen var hos dem. Nogle måneder senere sad ansøgeren ved sit hus udenfor den mur, der omgiver husets gård/have. Han så, at et større antal Taliban-folk nærmede sig huset. Ansøgeren var alene, og valgte at løbe til basaren i byen. Ansøgeren tog en taxa hen til sin morbror, hvorefter han ringede til sin far, som arrangerede ansøgerens udrejse. Ansøgerens far er nu flygtning i Pakistan. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er fra Afghanistan og senest har boet i Jalalabad. Flygtningenævnet kan i øvrigt ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at teksten i hans asylansøgningsskema er skrevet af fra en anden ansøger og således ikke er dækkende for ansøgerens sag. Flygtningenævnet afviser denne forklaring både fordi den er fremkommet så sent, men også fordi teksten i skemaet på flere punkter er sammenfaldende med ansøgerens forklaring, hvilket ikke kan være tilfældigt. Ansøgeren har forklaret divergerende på flere væsentlige punkter. Han har i skemaet forklaret, at hans far var underviser og blev dræbt, men har ved senere samtaler forklaret, at faren var grønthandler og stadig er i live. Han har i oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklaret, at han ikke erindrer, om der har været en religiøs begravelsesceremoni for broren. Han har under den senere samtale med Udlændingestyrelsen og for nævnet forklaret, at han selv deltog i begravelsesceremonien. Han har forklaret divergerende om, hvorvidt den anden bror gik i skole eller arbejdede i grøntsagsforretningen. Han har overfor styrelsen oplyst, at den anden bror blev bortført ca. tre måneder, inden ansøgerens udrejse, og har for nævnet forklaret, at det skete ca. et år før udrejsen. Nævnet finder det usandsynligt, at ansøgerens far alene skulle have vejledt ansø-geren om at passe på sig selv, da han tredje gang blev kontaktet af Taliban, når han efter to tidligere henvendelser havde mistet to sønner. Faren havde haft mulighed for at sende sønnen væk, f.eks. til farbroren i Kabul eller morbroren til [B]. Nævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren ikke ved, hvorfor hans far efterfølgende er flygtet til Pakistan. Endelig bemærker nævnet, at forklaringen ikke forekommer selvoplevet blandt andet fordi ansøgeren trods flere forespørgsler ikke har kunnet angive et ca. tal for, hvor mange personer, der nærmere sig hjemmet umiddelbart før flugten. På baggrund af ovenstående tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring. Flygtningenævnet finder ikke, på trods af den fremlagte franske dom, at det på de foreliggende baggrundsoplysninger med tilstrækkelig sikkerhed er godtgjort, at ethvert ophold i Afghanistan indebærer en situation i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Nævnet fastholder derfor den praksis, som er udstukket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Ansøgeren har herefter ikke godtgjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i konkret og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/284/LMD
