Nævnet meddelte i august 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og shiamuslim af trosretning fra Tagab-e-Keshem i Badakhshan-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han i kraft af sin stilling som politibetjent har kæmpet mod Taliban. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af borgmesteren og repræsentanten for myndighederne i [C] ved navn [A]. Ansøgeren frygter [A], idet [A] beskylder ansøgeren for som leder af en politiaktion at være ansvarlig for [A]s søns død. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at ansøgeren frygter Taliban, oplyst, at han i kraft af sin stilling som politibetjent var tilknyttet en særlig indsatsstyrke i [B]-provinsen. Ansøgeren har derfor deltaget i adskillige aktioner mod Taliban. Den særlige indsatsstyrke havde hovedsæde i byen [C], hvor ansøgeren ligeledes boede. Ansøgeren deltog den [vinter 2015] i en politiaktion mod Taliban i [D] i Tagab-e-Keshem. Ansøgeren havde ansvaret for at lede aktionen, fordi ansøgeren kendte området. Aktionen resulterede i dræbte hos henholdsvis politiet og Taliban. Den særlige indsatsstyrke anholdt også personer fra Taliban. Tre dage efter aktionen blev ansøgerens far og bror, som boede i ansøgerens hjemby Khombok, opsøgt og tilbageholdt af Taliban, der spurgte efter ansøgeren, og som ville slå dem ihjel. Den fungerende mullah i landsbyen sørgede for, at ansøgerens far og bror blev frigivet under forudsætning af, at ansøgerens far sørgede for, at ansøgeren meldte sig til Taliban inden for en uge. Ansøgerens far kontaktede efterfølgende ansøgeren, og de blev enige om, at ansøgerens familie skulle tage ophold i Tagab-e-Keshem, som var uden for Talibans kontrol, hvorfor ansøgerens familie tog ophold i den pågældende by. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at han frygter en mand ved navn [A] oplyst, at ansøgerens overordnede ti til 12 dage efter politiaktionen fortalte ansøgeren, at [A]s søn var tilknyttet Taliban, og at [A]s søn var blevet slået ihjel i forbindelse med politiaktionen. [A] anså ansøgeren som ansvarlig for sønnens død, idet ansøgeren havde det ledende ansvar for politiaktionen, hvorfor [A] ønskede at hævne sig på ansøgeren som følge af sønnens død. Ansøgeren fik efterfølgende orlov i 10 dage og tog hen til sin familie i Tagab-e-Keshem. En dag under orloven var ansøgeren ude at gå en tur med en af sine venner. Ansøgerens familie blev opsøgt af [A]s mænd, som spurgte efter ansøgeren. Ansøgerens far blev slået af disse mænd. Ansøgerens mor fortalte i telefonen ansøgeren, hvad der var sket og rådede ansøgeren til at rejse, hvorfor ansøgeren udrejste af Afghanistan kort efter. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren er politimand, og at han var næstkommanderende i en politiaktion mod Taliban, hvor to talebanere blev slået ihjel og hvor ti talebanere blev taget til fange. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerens familie efter politiaktionen blev opsøgt af Taliban, der tilbageholdt ansøgerens far og bror samt, at faren, for at slippe fri, måtte love at udlevere ansøgeren til Taliban inden en uge, hvilket han dog ikke gjorde, idet familien flygtede til et ikke-Taliban-kontrolleret område i Tagab-e-Keshem. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgerens overordnede, [E], senere fortalte, at en af de døde talebanere var søn af borgmesteren, [A], i [byen C], som er en meget fremtrædende person med forbindelser til blandt andet Taliban. [E] gav ansøgeren orlov, men ville i øvrigt ikke foretage sig noget med hensyn til at beskytte ansøgeren, da [A] er en meget indflydelsesrig person. Samtidig lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren tog hjem til sin familie, og at familien blev opsøgt af [A]s mænd, der spurgte efter ansøgeren og slog ansøgerens far. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet han ikke som politibetjent kan anses for at tilhøre en særlig social gruppe. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren som følge af sit job må anses for at være profileret i forhold til Taliban. Flygtningenævnet finder endvidere, at det må antages, at [A], i kraft af sin magtfulde position, vil kunne finde frem til ansøgeren andre steder i Afghanistan end i det område, hvor ansøgeren boede. Flygtningenævnet finder derfor ikke at kunne henvise ansøgeren til at tage ophold i en anden provins i Afghanistan eller i Kabul som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet meddeler derfor [F] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2018/283/GJEY
