Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Maidan Wardak, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at blive slået ihjel af Khalil og hans folk. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han flyttede til Iran med sine forældre og søskende, da ansøgeren var 3 år gammel. [i sommeren] 2016, omkring 8-9 måneder før ansøgerens oplysnings- og motivsamtale, blev han deporteret fra Iran til Afghanistan alene. Ansøgeren blev venner med Sulaiman, som han mødte under hans deportation. Ansøgeren boede hos Sulaimans moster i Kabul i to dage. Efter to dage forsøgte ansøgeren at finde arbejde, for at forsørge sig selv. Ved basaren mødte ansøgeren Khalil, som tilbød ham arbejde. Ansøgeren skulle transportere ikke nærmere bestemt gods for Khalil. Den efterfølgende dag begyndte ansøgeren at arbejde for Khalil i […] området i Kabul. Efter omkring tre uger mødte ansøgeren Sulaiman og oplyste ham om sit arbejde. Ansøgeren fortalte Sulaiman, at han havde set nogle mænd smage på hvidt pulver. Sulaiman fortalte ansøgeren, at der måtte være tale om narkotika, hvilket gjorde ansøgeren bange. To til tre dage efter stoppede ansøgeren sit job, uden at orientere Khalil. Dagen efter blev Sulaimans mosters bopæl opsøgt af tre personer, som spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren blev truet på livet, hvorfor han ikke så anden udvej end at genoptage sit arbejde for Khalil. Omkring 10 dage efter skulle ansøgeren levere en pakke for Khalil. Modtageren af denne pakke gav ansøgeren en pose med ukendt indhold. Posen skulle returneres til Khalil. Da ansøgeren kiggede i posen, så han omkring 200.000 afghani i kontanter. Ansøgeren besluttede at stjæle Khalils penge, og derved finansiere sin udrejse fra Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale dele af sit asylmotiv. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at det var Suleiman, der åbnede døren, da ansøgeren blev opsøgt af Khalils mænd. Til sin asylsamtale [i foråret] 2017 har ansøgeren forklaret, at han først et stykke tid efter, han havde fået arbejdet hos Khalil, fortalte vennen Suleiman og dennes moster om arbejdet, at det var mosteren, der åbnede døren, da ansøgeren blev opsøgt af Khalils folk, og at han genkendte de tre personer, der kom. Videre har ansøgeren under denne samtale forklaret, at da han afleverede en pakke og i stedet modtog en pose penge, var det to mænd på en motorcykel, han mødte. Til gensamtalen [i foråret] 2017 har ansøgeren forklaret, at han fortalte Suleiman og mosteren om jobbet samme dag, han fik det, at han ikke genkendte de mænd, der opsøgte ham hos Suleimans moster – senere under samme samtale, at han genkendte mændene, og at det var en person til fods, der gav ham posen med penge. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han samme dag, han fik jobbet, fortalte Suleiman og dennes moster om jobbet, men ikke i detaljer, det gjorde han først ca. fire uger senere. Ansøgeren har videre under nævnsmødet forklaret, at det var mosteren, der åbnede døren, da Khalils mænd kom, at han ikke genkendte mændene, og at det var en mand til fods, der gav ham posen med penge, men at han kunne se endnu en mand langt væk. Først under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at da han vendte tilbage til arbejdet hos Khalil, slog Khalil ham og trak ham ind i det værelse, hvor han plejede at sove. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at Khalil truede ham, men har ikke forklaret, at han blev slået. Videre forekommer det usandsynligt, at Khalil og/eller dennes mænd kunne vide, at ansøgeren opholdt sig hos Suleiman og dennes moster, henset til, at ansøgeren kun havde opholdt sig der to dage, da han ankom til Kabul, ligesom det forekommer usandsynligt, at mændene netop denne dag, uden særlig anledning, skulle have fulgt efter ham. Det forekommer ligeledes usandsynligt, at Khalil skulle lade ham fortsætte arbejdet med at bringe narkotika ud og lade ham modtage et stort pengebeløb, hvis ansøgeren kort tid forinden havde forsøgt at nægte at udføre arbejdet. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/282/FAM
