Nævnet meddelte i august 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er født i Tehran, Iran af afghanske forældre. Ansøgeren har oplyst, at han under sit ophold i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at unavngivne bekendte til hans slægtninge vil slå ham ihjel på grund ansøgerens konversion til kristendommen. Ansøgeren frygter endvidere, at myndighederne vil slå ham ihjel, fordi han er konverteret til kristendommen. Videre frygter ansøgeren at blive slået ihjel af personerne Gholam Faroq og Wazir Shah, fordi hans far har haft konflikt med personerne. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at politiet vil anholde ham og deportere ansøgeren til Afghanistan, fordi han ikke har opholdstilladelse i Iran. Endeligt frygter ansøgeren, at hans slægtninge, bekendte og myndighederne i Iran vil slå ham ihjel, fordi han er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans forældre udrejste af Afghanistan til Iran, før ansøgeren blev født. Ansøgeren ved ikke, hvorfor de udrejste. Ansøgerens far arbejdede selvstændigt i byggebranchen i Iran. Faren arbejdede også for partiet Hezbe Islami, primært for at hjælpe folk med at komme fra Afghanistan til Iran. Faren blev stukket ned i foråret 2010 med en kniv i Tehran. Personerne Gholam Faroq og Wazir Shah havde givet ordre til nogen andre, som udførte knivoverfaldet. Personerne tog efterfølgende til Afghanistan. Efter knivoverfaldet var ansøgerens far indlagt i få timer på hospitalet. Overfaldet blev ikke anmeldt til politiet. Ansøgeren frygter, at de samme personer, som udførte knivoverfaldet på hans far, vil finde ansøgeren, såfremt han rejser tilbage til Afghanistan. Ansøgeren udrejste af Iran, fordi han ville blive udvist af Iran, efter endt uddannelse, idet ansøgeren ikke længere ville have opholdsgrundlag i landet. Ansøgeren havde ingen konflikter i Iran. Vedrørende sin konversion har ansøgeren oplyst, at deres båd kæntrede på vej mod Grækenland. 14 personer druknede og 15 personer ovelevede. Da ansøgeren takkede manden, som reddede ham, sagde manden til ansøgeren, at han ikke skulle takke ham, men i stedet takke Jesus Kristus. Efter ansøgeren indrejste i Danmark, begyndte han derfor at gå i kirke. Ansøgeren blev døbt [i efteråret] 2016 i Åbenkirke i Herning. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om faderens konflikt til grund. Ansøgeren har forklaret, at hans far blev overfaldet i 2010. Faderen er ikke siden blevet opsøgt, og det beror på ansøgerens egen formodning, at faderen og hele familien er blevet truet af overfaldsmændene. Ansøgeren har intet kendskab til overfaldsmændene og har aldrig haft kontakt til disse. Faderens konflikt må derfor betragtes som afsluttet, og ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han ved sin udrejse fra Iran havde en asylbegrundende konflikt med folk, boende i Afghanistan. For så vidt angår konverteringen til kristendommen har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han troede på sin egen gud. Allerede [i efteråret] 2016 blev ansøgeren døbt, og han havde på det tidspunkt et meget begrænset kendskab til kristendommen. Et flertal af Flygtningenævnet har imidlertid i denne forbindelse lagt vægt på præst [A]s erklæring af [sommeren] 2018, hvori han har beskrevet kirkens procedure omkring dåb, herunder den tidlige dåb i forhold til oplæring i kristendommen. Flertallet har videre lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har demonstreret et rimeligt kendskab til kristendommen, og at det af de fremlagte erklæringer fremgår, at ansøgeren siden [sommeren] 2016 har været tilknyttet Åbenkirke og regelmæssigt deltaget i gudstjenester og kirkelige aktiviteter, ligesom han det sidste år regelmæssigt har deltaget i kristendomsundervisning i en anden kirke. Ansøgeren har kunnet redegøre for årsagen til sin begyndende interesse for kristendommen, for sin overbevisning og for konsekvenserne, herunder i forhold til familien, af konverteringen. Et flertal af Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerens konvertering er reel, at han ved en indrejse til Afghanistan fortsat vil praktisere sin tro, og at han derfor vil være i risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2018/281/FAM
