Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni muslim fra […], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive slået ihjel af Taliban, fordi han har medvirket til, at to personer fra Taliban er blevet anholdt af myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han en dag, hvor han tog sin families kvæg med ud til nogle marker, hvor de skulle græsse, på vejen hjem, så to mænd, der befandt sig under en bro. Deres ansigter var tildækkede med tørklæder, og de var i gang med at føre nogle ledninger ud fra broen. Ansøgeren henvendte sig derefter til en tilfældig mand, som han ikke kendte og fortalte, hvad han havde set, hvorefter manden ringede til politiet. Kort derefter kom der soldater til stedet, og soldaterne fandt de to mænd og tog dem med sig. Ansøgeren tog derefter hjem til sin bopæl. Den næste morgen tog ansøgeren igen af sted med sin families kvæg. Da han kom hjem senere på eftermiddagen, fortalte hans mor, at der var kommet et brev til ham. I brevet stod der, ansøgeren var skyld i, at to personer var blevet anholdt, og at han skulle slås ihjel. I brevet stod der endvidere, hvem ansøgeren var, hvem hans far var og hvor ansøgeren boede. Den efterfølgende nat opsøgte Taliban ansøgerens families bopæl. Ansøgerens mor åbnede døren og talte med personerne fra Taliban, mens ansøgeren flygtede ud via sin nabos hus. Da ansøgeren kom ud på vejen, så han to personer fra Taliban, der affyrede skud mod ham. Ansøgeren løb derefter hjem til sin morbror, som hjalp ham med at udrejse fra Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen på en lang række centrale punkter har været usandsynlig, og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Indledningsvist bemærkes, at det ikke forekommer sandsynligt, at Taliban i et område, hvor det var myndighederne, der havde kontrollen om dagen, og hvor der lå såvel en politistation som en militærbase tæt ved, sidst på eftermiddagen, mens der stadig var dagslys, skulle placere en bombe under en større og trafikeret vejbro. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at broen blandt andet blev benyttet af militæret, når de færdedes i området. Ansøgerens forklaring om, at han oppe fra broen var i stand til at se, hvad der foregik under broen er mindre sandsynligt, og det forekommer heller ikke sandsynligt, at han turde henvende sig til en tilfældig landmand, som han ikke kendte for at fortælle om sine iagttagelser. Det bemærkes herved, at ansøgeren har forklaret, at befolkningen i området består dels af personer, der støtter myndighederne, dels af personer som støtter Taliban. Det forekommer videre usandsynligt, at Taliban skulle have gjort sig anstrengelser for at finde frem til ansøgeren, idet det ikke var ham, der ringede efter myndighederne, ligesom det er usandsynligt, at Taliban var i stand til at finde frem til ansøgeren, der bare var en tilfældigt forbipasserende hyrdedreng, der hverken opgav navn eller andre identifikationsdata til landmanden eller myndighederne. Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at ansøgeren har forklaret, at han befandt sig udenfor sig eget hjemområde, og at der var ca. ½ times gang fra broen til hans landsby, og at man undervejs blandt andet skulle passere en anden større landsby. Det er heller ikke sandsynligt, at Taliban skulle have advaret ansøgeren ved at sende ham et brev, der netop muliggjorde, at han kunne flygte fremfor at opsøge ansøgeren og slå ham ihjel, ligesom det er usandsynligt, at ansøgeren hverken fortalte sin mor eller sin morbror om brevets indhold. Også ansøgerens forklaring om flugten er usandsynlig blandt andet med hensyn til, at han var i stand til at flygte over en høj mur, hvor han landede på begge fødder i nærheden af to bevæbnede personer fra Taleban, der skød mod ham med automatvåben uden at ramme. Det forekommer videre mindre sandsynligt, at ansøgerens morbror skulle have været i stand til at arrangere ansøgerens flugt på kun godt en time, og at hverken ansøgeren eller morbroren gjorde noget for at sikre sig, at de var i stand til at opretholde kontakten med hinanden. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/279/LINB
