Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni muslim fra landsbyen […], distriktet […] i Kunduz-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hans farbror vil sende ham til Taliban, fordi farbroren ønsker, at ansøgeren skal hævne sine forældres død. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at hans farbror vil slå ham ihjel, hvis han ikke tilslutter sig Taliban. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans forældre døde for omkring otte-ni år siden under et angreb fra de vestlige styrker. Ansøgeren, hans bror [A], hans bror, [B], og deres søstre, [ansøgerens lillesøster] og [ansøgerens storesøster], flyttede herefter ind hos deres farbror, [C]. Efter omkring to år forsvandt ansøgerens bror, [B]. Farbroren spurgte dem, hvor [B] var, og han slog dem, fordi han ville have dem til at sige, hvad de vidste om [B]s forsvinden. Senere begyndte farbroren at sige, at [B] sikkert var blevet slået ihjel af de vantro på samme måde, som deres forældre blev dræbt. Ansøgerens farbror begyndte herefter at opfordre ansøgeren til at drage i hellig krig for at hævne sine forældre og [B]s død. Han sagde også, at ansøgeren skulle hjælpe farbrorens venner i Taliban og tilslutte sig dem. Ansøgeren svarede hver gang sin farbror, at han ikke ønskede at samarbejde med Taliban, og at han ikke ville dø eller gøre onde ting. Ansøgerens farbror mødtes jævnligt med personer fra Taliban, og han samarbejdede med dem. Ansøgerens farbror udsatte jævnligt ansøgeren for vold og slag. Omkring seks måneder før ansøgerens udrejse forsvandt hans søster, [ansøgerens storesøster]. Ansøgeren ved ikke, hvad der skete med hende, men herefter var der ikke længere nogen til at beskytte ansøgeren, [A] og [ansøgerens lillesøster]. Ansøgeren og [A] kontaktede derfor deres fars gamle ven, [D], som sagde, at de skulle komme igen efter et par uger sammen med deres søster, [ansøgerens lillesøster], og så ville han have en plan for dem. To uger efter lykkedes det ansøgeren og [A] at tage af sted til [D], men det lykkedes dem ikke at få [ansøgerens lillesøster] med. Inden de tog af sted fra Afghanistan, fortalte [D], at menneskesmugleren ville genforene dem med deres bror, [B]. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet tiltræder, at ansøgeren, der er 17 år gammel, er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylbehandling, idet han på mødet svarede på de stillede spørgsmål på en måde, der viste, at han forstod, hvad asylbehandlingen går ud på. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at årsagen til, at ansøgeren har ansøgt om asyl eller de i øvrigt foreliggende oplysninger, kan begrunde, at ansøgeren meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at hans farbror har opfordret ham til at tilslutte sig Taliban i en periode på omkring fem år, men at farbroren ikke på noget tidspunkt har forsøgt at tvinge ansøgeren til at tilslutte sig til Taliban. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på ansøgerens forklaring for nævnet om, at farbroren var en anerkendt mand i landsbyen, der ikke ville have sit renommé ødelagt ved at tvinge ham til at tilslutte sig Taliban. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at farbroren jævnligt har holdt møder med Taliban, hvor ansøgeren befandt sig på marken, hvor han af farbroren blev bedt om at holde sig væk, og at der aldrig er nogen fra Taliban, der har henvendt sig til ansøgeren. Ansøgeren er heller aldrig blevet involveret i farbrorens samarbejde med Taliban, ligesom ansøgeren heller aldrig har haft berøring med Taliban i øvrigt. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han skulle være i en konkret og individuel risiko for tvangsmæssig rekruttering fra Taliban, idet hans farbror på trods af jævnlig kontakt med Taliban og de vedvarende opfordringer til ansøgeren, aldrig har gjort noget yderligere for at arrangere med Taliban, at ansøgeren skulle tilslutte sig Taliban, samt at Taliban aldrig har gjort noget for at forsøge at rekruttere ansøgeren. Med hensyn til risiko for overgreb fra ansøgerens farbror finder Flygtningenævnet ikke efter ansøgerens forklaring, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil kunne risikere at blive udsat for overgreb, der har en intensitet og karakter, der er omfattet af anvendelsesområdet for § 7. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/278/SSM
