Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk tajik og sunni muslim fra [en by i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han vil blive dræbt af [H]s folk, idet de ved, at han har angivet dem til politiet, og dermed at han er skyld i [H]s død. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han torsdag den 3. juli 2015 om aftenen var på vej hjem fra arbejde med sin bror. I [et område] blev hans bil stoppet af bevæbnede personer, der tog broren ud af bilen. Herefter steg fire af de bevæbnede personer ind i bilen, herunder en person ved navn [H], og de tvang ansøgeren til at køre til [byen]. Personerne stod af i [et centralt område]. Da de steg af, fik ansøgeren at vide, at han skulle hente sin bror. Ansøgeren har videre oplyst, at han ikke tog hen til broren, men at han i stedet ringede til sin far. Herefter tog han hjem til sin farbror, hvor faren opholdt sig. Der fortalte ansøgeren sin far, hvad der var sket. Der var to andre personer på besøg hos farbroren, og en af disse personer sagde til ansøgeren, at han skulle følge med udenfor. Uden for stod to personer fra politiet, der ville have ham til at vise dem, hvor han havde sat [H] og de bevæbnede personer af. Ansøgeren viste politiet stedet, hvor han havde sat [H] af, hvorefter han blev sendt hjem. Farens plan var at gå til politiet dagen efter, for at få broren løsladt. Næste dag så ansøgeren dog i nyhederne, at [H] var blevet dræbt, og at tre af hans folk var blevet pågrebet. Dagen efter fik ansøgeren et opkald fra brorens telefon fra en person, der tilkendegav, at han var en af [H]s folk. Personen oplyste, at de havde slået broren ihjel, og han anklagede ansøgeren for at stå bag [H]s død. En uge efter [H]s død opsøgte nogle ukendte personer ansøgerens bopæl om aftenen, men han var ikke hjemme. De brækkede i den forbindelse ansøgerens mors arm, hvilket moren fortalte ansøgeren om samme aften. Samme dag havde faren fortalt ansøgeren, at [H]s folk ville slå ham ihjel, hvorfor ansøgeren var nødsaget til at forlade Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig eller selvoplevet og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om [H]s tilhørsforhold. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen forklaret, at [H] var imod regeringen i Afghanistan, og at ansøgeren ikke vidste, om [H] tilhørte en bestemt gruppering. I advokatindlægget og for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at [H] var fra Taleban, og at dette stod ansøgeren klart dagen efter, at han havde sat de fire mænd af i [byen]. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring politiets tilstedekomst hos hans farbror. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at to mænd i farbrorens hjem tilkaldte det hemmelige politi, som kom og bad ham vise stedet, hvor han havde sat de fire bevæbnede mænd af. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at det var kriminalpolitiet, der kom og bad ansøgeren vise det sted, hvor han havde sat de fire personer af, og at ansøgeren ikke havde mulighed for at hente broren, da ansøgeren pludselig skulle med politiet, at ansøgeren kom hjem klokken 21, og at hans far sagde, at de skulle vente til dagen efter og så gå til politikommandoen og løse situationen med ansøgerens bror, og at ansøgerens far så tog til politiet næste dag. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret blandt andet, at de to mænd tilkaldte politiet på grund af ansøgerens bror, og at ansøgeren af politiet blev bedt om at vise det sted, hvor han havde sat de fire mænd af, og at politiet sagde, at de nok skulle lede efter ansøgerens bror. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvorvidt de fire mænd forekom truende. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at de fire mænd ladede deres pistoler, inden de steg ind bilen, og da de var i bilen. For Flygtningenævnet har ansøgeren ikke forklaret dette men forklaret, at de fire mænd ikke var truende, og at de talte med ham om almindelige ting. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen har forklaret, at [H] blev dræbt [en] torsdag [i sommeren] 2015, hvilket ikke stemmer med den artikel, han har fremlagt, hvoraf det fremgår, at det skete [en lørdag i sommeren] 2015. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren og hans familie ikke straks foretog sig mere for at ansøgerens bror, der var sat af bilen, og som ifølge ansøgeren var hos de mænd, der havde standset bilen, blev hentet hjem. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/274/mme
