Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk hazara fra [en by i] Afghanistan. Ansøgeren har oplyst, at han er opvokset som shia muslim, men at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive retsforfulgt af regeringen og at blive stenet af folk, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har videre henvist til, at han også frygter at blive dræbt af Taleban, fordi han ikke har nogen, som kan tage sig af ham, og fordi han er hazara. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke kan studere i Afghanistan, fordi Taleban og andre terroristgrupper anser dette for blasfemisk, og at de derved vil anse ham for at være regeringsvenlig. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter de generelle forhold i Afghanistan, fordi der sker kidnapninger og selvmordsattentater. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han efter sin ankomst til Danmark fik interesse for kristendommen. Han begyndte at komme i forskellige kirker og have samtaler med præster. Han er endnu ikke blevet døbt, men han anser sig selv for at være kristen. Ansøgeren har videre oplyst, at hans far modtog trusler fra Taleban, fordi han arbejdede for den afghanske hær, og at ansøgerens onkel af samme grund blev dræbt af Taleban. Ansøgeren og hans familie flyttede derfor væk fra hans [fødeby] til [en anden landsby], da han var omkring syv til ni år. Ansøgeren boede i [landsbyen] frem til hans udrejse i [sommeren] 2013. Mens ansøgeren boede i [sin fødeby], oplevede han, at Taleban brændte UNHCR-telte og bøger af for at forhindre, at de blev læst. Taleban kom også en gang imellem til ansøgerens families landbrug i [landsbyen] og tvang ansøgerens mor til at lave mad til dem. Efter de foreliggende oplysninger lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt personligt har haft konflikter med Taleban eller andre ekstremistiske grupper i Afghanistan, eller at han skulle være profileret i forhold til Taleban eller andre ekstremistiske grupper, herunder på grund af sin familie, og Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2, i denne relation. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sine bevæggrunde og tanker om hans konversion til kristendommen forekommer ureflekterede og usammenhængende, og at ansøgeren herunder ikke har været i stand til at redegøre for sin egen kristne overbevisning. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens kendskab til kristendommen virker helt overfladisk. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2, i denne relation. Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold i Afghanistan, herunder den sikkerhedsmæssige situation i landet, efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er sådanne, at disse i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/273/mme
