Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun, sunni muslim og fra landsbyen […]i Lagman-provinsen i Afghanistan. Ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter ansøgeren at blive dræbt af Taliban, fordi han er flygtet fra Taliban i Jalalabad. Han frygter ligeledes de afghanske myndigheder og lokalbefolkningen, fordi han var til stede i forbindelse med et bombeangreb i Jalalabad, hvorfor myndighederne og lokalbefolkningen betragter ham som en del af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans far aftalte med en mand, [A], der boede i nærheden af ansøgerens familie, at han skulle ansøgeren til en koranskole i […]-området i Pakistan. Ansøgeren opholdt sig på koranskolen i cirka ni måneder. Om dagen modtog han undervisning i koranen. Om aftenen blev der på elevernes værelser vist film, hvorunder der blandt andet blev omtalt og overgreb begået af afghanske regeringsstyrker og udenlandske styrker mod den afghanske lokalbefolkning. Under ansøgerens ophold på koranskolen kom folk fra Taliban to gange til skolen for at spørge eleverne, hvem der havde lyst til at ofre sig for Islam. Ansøgeren havde opholdt sig på skolen i cirka fire en halv måned, da Taliban kom første gang. Cirka fire måneder senere kom Taliban-folkene igen, og ansøgeren meldte sig frivilligt, idet han troede, at han ville blive flyttet til en anden skole, hvor han kunne lære mere om Islam. Talibanerne ville have ansøgeren til at bære en selvmordsvest, hvilket ansøgeren nægtede, idet han var den ældste i familien. Herefter spurgte talibanerne, om han ville lægge bomber i stedet, hvilket han accepterede, idet han mente, at det kunne give ham en mulighed for at flygte hjem til faren. Tre-fire dage senere blev ansøgeren sammen med tre andre drenge kørt til Jalalabad. Ansøgeren fik ikke noget at vide om formålet med turen og troede, at der måske var tale om en udflugt. I Jalalabad fik ansøgeren af en talibaner besked på at stige ud af bilen og at hjælpe en gammel mand med at trække en vogn med frugt. Vognen kom i ubalance og væltede. Da vognen væltede, kunne ansøgeren se, at der stak nogle røde og gule ledninger ud under vognen. En mand i en juicebod råbte, at der var en bombe, og folk flygtede. Ansøgeren løb ind i et supermarked, hvor han befandt sig, da bomben sprang. Herefter lånte ansøgeren en telefon af ejeren af supermarkedet og ringede til sin far, der cirka halvanden time senere afhentede ham. Da ansøgeren og faren var kommet hjem, fortalte ansøgeren faren, hvad der var sket. Ansøgeren og faren tog hen til [A]. Faren skældte [A] ud, fordi han havde taget ansøgeren med til en koranskole, hvor man hvervede drenge til bombeangreb. [A] sagde, at de kunne tale om det senere samme aften på ansøgerens families bopæl. [A] kom imidlertid ikke som aftalt, og da ansøgeren og faren samme aften opsøgte [A]s bopæl, var han forsvundet. To-tre dage senere opsøgte nogle personer ansøgerens families bopæl og spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren kom i skænderi med personerne, der skød og dræbte faren. Ansøgeren, der havde gemt sig i familiens stald, flygtede gennem et vindue i stalden og tog hen til sin morbror, hvor han opholdt sig i to dage, indtil han udrejste. Cirka to måneder efter udrejsen af Afghanistan indrejste ansøgeren i Danmark. Flygtningenævnet har vurderet ansøgerens forklaring under hensyntagen til ansøgerens alder og under det om hans uddannelsesniveau oplyste. Nævnet finder desuagtet, at hans forklaring må tilsidesættes som utroværdig, idet den på væsentlige punkter indeholder divergenser og forekommer usandsynlig. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt han i skolen meldte sig til at udføre en opgave for Taliban, fordi han havde fået at vide, at det var en god gerning, hvis han ofrede sig for islam, eller det blot var for at få en mulighed for at flygte. Han har endvidere forklaret divergerende om i hvilket omfang han talte med de andre elever på koranskolen om film og bombeopgaver, om han meldte sig alene eller sammen med andre elever, om hvornår i forløbet han fik mistanke om, at han var i gang med at bistå ved en terrorhandling i Jalalabad, og om hvorvidt han havde skubbet vognen alene i længere tid, inden den væltede, eller om dette skete med det samme, han tog fat i den. Det forekommer endvidere påfaldende, at ansøgeren på den ene side har forklaret, at han og faren efter besøget hos[A] betragtede situationen som overstået i relation til myndigheder og Taliban og på den anden side har forklaret, at de desuagtet besluttede at holde vagt. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Afgh2018/272/MNR
