Nævnet meddelte i august 2018 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Sagen er sambehandlet med afgh/2018/268
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim af trosretning fra Farah, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af personer fra grupperinger, herunder Taliban og ISIL, der var mod hendes ægtefælles arbejde for regeringen som kriminalteknisk politibetjent. Derudover frygter ansøgeren sine morbrødre, Nasser og Atticular, samt ægtefællens to fætre, Baz Mohammad og Lal Mohammad, idet de anser ansøgerens og ægtefællen for at være vantro på grund af deres arbejde som henholdsvis jordemoder og ansat ved politiet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes morbrødre og ægtefællens to fætre flere gange truede og opsøgte hende og hendes ægtefælle for at få dem til at stoppe med deres arbejde. Ansøgerens morbrødre samarbejdede med Taliban, Baz var medlem af Taliban, mens Lal var sympatisør. Truslerne fra ansøgerens morbrødre blev med tiden mere alvorlige, og de truede med at gøre ansøgeren fortræd, hvis hun ikke stoppede med sit arbejde som jordemoder. En af ansøgerens kollegaer blev ved en fejl udsat for kidnapningsforsøg og truet med en pistol af nogle mænd, som havde fået ordren fra ansøgerens morbrødre. Ansøgeren fandt efterfølgende ud af, at kidnapningsforsøget havde været tiltænkt hende. Ansøgeren har vedrørende sin ægtefælles konflikt oplyst, at ægtefællen i 2009/2010 var impliceret i et mineangreb i forbindelse med hans politiarbejde. Ægtefællen kom til skade og var efterfølgende indlagt, og blev opereret ad to omgange. Et halvt år før ansøgeren og ægtefællen udrejste, modtog ægtefællen et trusselsbrev, som var adresseret til ægtefællen og tre af ægtefællens kollegaer. Af brevet fremgik, at de skulle stoppe deres arbejde for regeringen, og hvis ikke, ville de blive slået ihjel. Ansøgeren troede, at brevet var fra Taliban. Ægtefællen modtog efterfølgende flere trusselsbreve, men fortsatte sit arbejde for politiet. I 2015 fandt ægtefællen en håndgranat i familiens have. Sikringen var trukket, men håndgranaten var ikke sprunget. En dag mens ansøgerens ægtefælle var på arbejde, opdagede hun en maskeret og bevæbnet person foran deres bopæl. Ansøgeren ringede til sin bror, og da han ankom til bopælen, stak personen af. Ansøgerens far og svigerfar havde flere gange forsøgt at overtale ansøgerens ægtefælle til at forlade provinsen. Efter ansøgeren havde set en person foran huset, og en af de personer, som var nævnt i ægtefællens trusselsbreve, blev slået ihjel, besluttede ansøgerens far og svigerfar, at situationen var så farlig, at familien var nødt til at udrejse. Ansøgeren, ægtefællen og deres børn udrejste på denne baggrund af Afghanistan. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at dele af ansøgerens familie ikke billiger, at hun arbejder som jordemoder, men Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens privatretlige konflikt er af en sådan karakter, at den er asylbegrundende. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 om en hændelse, som hendes morbrødre skulle stå bag, er udbyggende og utroværdig, hvorfor den ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun på grund af sine egne forhold ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Da Flygtningenævnet imidlertid d.d. har meddelt ansøgerens ægtefælle opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, meddeles ansøgeren og dennes børn tillige opholdstilladelse i Danmark. Der henvises i den forbindelse til det, der er anført i ægtefællens afgørelse.” afgh/2018/269/FAM
