Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og ikke-troende fra Narang distriktet, Kunar provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han og hans far er blevet beskyldt for at hjælpe amerikanerne. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han tidligere har arbejdet som assistent i et byggefirma, der har samarbejdet med amerikanerne, og at hans far har arbejdet som leder i et fængsel i Laghman provinsen. Omkring sommeren 2015 blev ansøgerens far i en periode på to til tre måneder truet telefonisk af Taliban, som sagde, at ansøgeren og faren skulle forlade deres arbejde, idet de ellers ville blive slået ihjel. [I sommeren] 2015 modtog ansøgeren selv et opkald fra Taliban, som beskyldte ham og hans far for at spionere for amerikanerne, og at de derfor begge var dødsdømte. Kort tid efter opkaldet opsøgte Taliban ansøgeren på bopælen, men han nåede at flygte væk, fordi han så talibanerne igennem et hul i døren. Ansøgerens far blev samme dag taget af Taliban, og ansøgeren rejste til Kabul. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af Afghanistan. Efter ansøgerens udrejse har ansøgeren fået at vide, at hans familie flyttede til Kabul efter Talibans opsøgning. Familien har boet skiftende steder i Kabul, herunder hos ansøgerens farbror, som imidlertid for fire måneder siden blev hentet af personer, som udgav sig for at være fra politiet. Ansøgerens farbror blev herefter slået ihjel. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet, at forklaringen kan lægges til grund. Nævnet henviser til, at ansøgeren i det store hele har forklaret detaljeret, konsistent og sammenhængende om den episode, der førte til hans flugt fra Afghanistan. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren blev kontaktet telefonisk af Taliban, der meddelte ham, at han og hans far var dødsdømte på grund af spionage, og at en gruppe på i hvert fald syv til otte personer kort efter opsøgte ansøgeren på dennes bopæl, hvorefter ansøgeren flygtede. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt der gik en time eller ti minutter fra telefonopkaldet til personerne dukkede op, men Flygtningenævnet har ikke fundet, at denne divergens kan tillægges afgørende betydning ved vurderingen af hans troværdighed. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i øvrigt har forklaret stort set konsistent. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er efterstræbt af Taliban. Det kan ikke lægges til grund, at ansøgeren risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men han er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om ansøgeren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3. Afvejningen heraf skal efter forarbejderne til udlændingelovens § 10, stk. 3, foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet finder, at den forbrydelse, for hvilken ansøgeren er straffet med fængsel i 1 år og 2 måneder efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2 og § 221, efter sin karakter er en særlig farlig forbrydelse. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet imidlertid, at ansøgeren ikke kan betragtes som en fare for samfundet. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har anvendt vold eller trussel om vold i forbindelse med kriminaliteten, at ansøgeren alene er dømt for et forhold, og at han ikke har andre domme for kriminelle forhold. Ansøgeren er derfor ikke udelukket fra at opnå opholdstilladelse. Da ansøgeren har haft ansættelse i en virksomhed, der udfører arbejde for blandt andet amerikanske myndigheder i Afghanistan, og da ansøgeren af Taliban er beskyldt for spionage, må han anses for profileret i forhold til Taliban. Sammenholdt med oplysningerne om ansøgerens fars stilling som souschef i et fængsel og om ansøgerens families status og at ansøgeren er gift og har fem børn, er der ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at lægge til grund, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold andetsteds i Afghanistan som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse og meddeler ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.”Afghanistan /2018/266/LINB
