Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni muslim fra [mellemstor by] i Ghuri distriktet, Baghlan provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive slået ihjel af en mand ved navn [A] og hans folk, fordi ansøgeren tilhører [B] stammen, og fordi hans familie gennem en årrække har været i konflikt med [A], der var i ledtog med den tidligere afghanske vicepræsident. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, eller hvervet til deres gruppering, fordi han er flygtet fra en træningslejr drevet af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at hans familie i omkring ti år har været i konflikt med den tidligere vicepræsident og [A]. Ansøgerens morbror, [C], og ansøgerens farbror, [D], blev slået ihjel af [A]’s folk, da ansøgeren var ni eller ti år gammel. Et år herefter slog [A]’s folk også ansøgerens anden farbror, [E], ihjel. Da ansøgeren var 11 år gammel, blev ansøgerens far kidnappet. [A]’s folk fortalte ansøgerens familie, at de ikke skulle lede efter ansøgerens far, og truede i samme forbindelse med at slå ansøgerens familie ihjel, hvis de fortsatte med at lede efter ham. På trods heraf fortsatte ansøgerens mor og ansøgerens morbror, [F], med at lede efter ansøgerens far. Omkring tre måneder herefter blev ansøgerens bror, [G], slået ihjel. Da ansøgeren en dag var i koranskole, opfordrede en person fra Taliban ansøgeren og de andre elever til at deltage i hellig krig. Dagen efter kom ansøgeren ikke i skole. Den næstfølgende dag blev ansøgerens mor opsøgt på familiens bopæl af nogle personer. Den ene af personerne slog ansøgerens mor i ansigtet og truede hende med, at de ville slå ansøgeren ihjel, hvis ikke han kom tilbage til koranskolen. Dagen efter tog ansøgeren i koranskolen, hvor han blev slået under sine fødder, fordi han var udeblevet dagen forinden. De næstfølgende fire dage modtog ansøgeren våbentræning af Taliban, hvorefter han igen udeblev fra koranskolen. Dagen efter blev ansøgeren på ny opsøgt af nogle personer, der stak ham i låret med en bajonet og truede ham på livet. Ansøgeren tog herefter til [lille by i Afghanistan], hvor han boede i skjul hos sin fars ven, [H], i seks måneder. Kort herefter udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om asylmotiverne til grund. Nævnet henviser til, at ansøgeren har forklaret detaljeret, konsistent og sammenhængende om sin families konflikt med [A]. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgerens morbror og to farbrødre blev slået ihjel, da ansøgeren var omkring ti år gammel, og at ansøgerens far blev kidnappet, da ansøgeren var omkring 11 år gammel, ligesom ansøgerens bror på seks år blev dræbt. Flygtningenævnet finder imidlertid, at der er tale om en afsluttet konflikt, og at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han forsat er i risiko som følge af konflikten. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke er blevet opsøgt eller truet efter faderens kidnapning. Ansøgeren har uden at opleve problemer kunnet bo i fire år hos sin morbror, hvis bopæl var beliggende omkring to minutters gang fra ansøgerens families oprindelige bopæl. I den periode gik ansøgeren på samme skole, hvor han tidligere havde gået, og han gik alene frem og tilbage til skole. Efter de fire år hos morbroren flyttede ansøgeren hjem til sin mor, hvor han heller ikke oplevede problemer som følge af konflikten. Nævnet henviser endvidere til, at ansøgeren har forklaret detaljeret og stort set konsistent om sit asylmotiv angående Talibans reaktion på hans udeblivelse fra koranskolen. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren på koranskolen blev opfordret til at deltage i hellig krig, at han efter den første udeblivelse blev straffet og undervist i våbenhåndtering, og at han efter den anden udeblivelse blev udsat for vold på sin bopæl, hvorunder han besvimede. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren i forhold til sit hjemområde, hvor Taliban har stor indflydelse, må anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren kan imidlertid ikke anses for særligt profileret i forhold til Taliban, og han har ikke sandsynliggjort, at Taliban har evne og vilje til at finde ham, hvis han tager ophold et andet sted i Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har kunnet opholde sig hos sin fars ven i seks til syv måneder frem til sin udrejse af Afghanistan uden at opleve problemer. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren er en arbejdsduelig, ung, enlig mand ved godt helbred. Nævnet finder det derfor rimeligt at henvise ham til som internt flugtalternativ at tage ophold andetsteds i Afghanistan, eksempelvis i Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”afgh/2018/265/LINB
