Nævnet stadfæstede i juli og 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive udsat for repressalier fra de afghanske myndigheder, fordi han har samarbejdet med Taliban. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter Taliban, fordi han er flygtet fra dem. Til støtte herfor har ansøgeren henvist til, at han i 2007 fik arbejde i politiet, herunder i afdelingen for terrorisme. Under sit arbejde i politiet modtog ansøgeren på et tidspunkt to opkald fra et medlem af Taliban, der forsøgte at rekruttere ansøgeren til grupperingen. Medlemmet af Taliban blev slået ihjel i et bombeangreb i 2012, hvorefter ansøgeren i en periode herefter ikke blev kontaktet af Taliban. Ansøgeren blev herefter udstationeret til en anden enhed, hvor han var i omkring halvandet år. I denne periode modtog ansøgeren mange telefoniske trusler fra Taliban, hvilke stoppede, da ansøgeren bortskaffede sit SIM-kort. Herefter blev ansøgeren overført til et andet distrikt, hvor han arbejdede i mere end et år. Her modtog ansøgeren flere telefoniske trusler fra Taliban. Ansøgeren fik derefter at vide af sin far, at Taliban havde opsøgt ansøgerens families bopæl. Ansøgeren besluttede sig herefter for at forlade sit arbejde hos myndighederne, hvorefter han vendte tilbage til sin families landsby. Her blev ansøgeren opsøgt at Taliban, hvorefter ansøgeren indvilgede i at samarbejde med grupperingen. På Talibans opfordring gav ansøgeren grupperingen oplysninger om myndighedernes tilstedeværelse og placering i Kunduz. Ansøgeren ønskede ikke at deltage i Talibans forestående angreb mod Kunduz, hvorfor han kort tid herefter udrejste af Afghanistan. Ansøgeren har efter sin indrejse i Europa haft kontakt med sin familie, der har oplyst, at Taliban flere gange har opsøgt deres bopæl. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet lagt til grund og taget hensyn til, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, fordi ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende, og fordi dele af ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvilke trusler han modtog fra Taliban, hvornår og hvor mange gange hans familie blev opsøgt af Taliban, hvor lang tid han arbejdede for Taliban, hvilke opgaver han havde for Taliban, og hvorvidt han gav Taliban oplysninger til brug for angrebet mod byen Kunduz. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke er fremkommet med en rimelig forklaring på divergenserne. Endelig finder Flygtningenævnet, at det forekommer mindre sandsynligt, at ansøgeren valgte at forlade sit arbejde hos myndighederne for at flytte tilbage til sin hjemegn, der var kontrolleret af Taliban, særligt fordi han har forklaret, at han frygtede Taliban. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, herunder at ansøgeren skulle have arbejdet for Taliban, som konstrueret og utroværdigt. Uanset ansøgerens mangeårige arbejde for de afghanske myndigheder, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han skulle være særligt profileret og alene af denne grund være efterstræbt af Taliban. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afghanistan/2018/261/LINB
