Nævnet stadfæstede i juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning født i Samangan-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af hans afdøde vens, [V]s, familie. Ansøgeren frygter endvidere at blive slået ihjel af sine fætre som følge af en jordkonflikt. Ansøgeren frygter endelig de generelle forhold i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han flyttede til Iran sammen med sin familie, da han var 7-8 år gammel som følge af en jordkonflikt mellem hans familie og en fætter, som ansøgeren ikke kender. Jordkonflikten resulterede i, at ansøgerens bror blev slået ihjel. I 2011 rejste ansøgeren til Grækenland, fordi han i Iran frygtede at blive hjemsendt til Afghanistan. Ansøgeren ønskede at rejse videre mod Danmark, hvor hans bror havde fået opholdstilladelse. Mens ansøgeren var i Grækenland, opholdt han sig i byen Patras sammen med [V]. Hverken ansøgeren eller [V] havde penge til at rejse til Danmark, så de forsøgte flere gange – uden held – at spænde sig fast under lastbiler, der kørte mod Danmark. En dag forsøgte [V] at spænde sig fast under en lastbil med ansøgerens hjælp, men efter 10 minutter faldt [V] af, mens lastbilen var i fuld fart, og det resulterede i, at [V] døde af sine kvæstelser. Da ansøgeren fandt ud af, hvad der var sket med [V], ringede ansøgeren til [V]s fætter og fortalte, at [V] var død. Fætteren sagde, at han straks ville komme forbi og hente liget. Ansøgeren skjulte sig imidlertid, inden fætteren kom og hentede liget, idet nogle drenge i området beskyldte ham for at være skyld i [V]s død. Da fætteren kom hen til liget, ringede han ansøgeren op og truede ham på livet. Dagen efter blev ansøgeren også truet af [V]s far, da han forsøgte at forklare sig overfor ham. Ansøgeren gemte sig herefter i et telt i Patras. Et par dage efter blev ansøgeren opsøgt af [V]s fætter, der stak ham med en kniv flere gange. Ansøgeren kom herefter på hospitalet, hvor han opholdt sig i et døgn. Herefter rejste ansøgeren til byen [B] i Grækenland, hvor han opholdt sig i fire år, inden han rejste til Danmark. Vedrørende konflikten med [V]s familie. Flygtningenævnet kan ikke udelukke, at ansøgerens ven, [V], er død i en trafikulykke under deres fælles ophold i Grækenland. Efter ansøgerens forklaring forekommer det usandsynligt, at han kan blive tillagt skylden for vennens død. Ansøgeren har endvidere ikke sandsynliggjort, at [V]s familie skulle have vilje eller evne til at finde ham, hvis han tager ophold et andet sted i Afghanistan. Vedrørende jordkonflikten. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren ikke har nævnt denne under sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen, og at han under asylsamtalen har haft meget begrænset viden om konflikten. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren var 7-8 år, da familien udrejste af Afghanistan. Under henvisning til, at ansøgerens bror, […], under en samtale med Udlændingestyrelsen i 2010 har forklaret detaljeret om jordkonflikten, og under henvisning til, at broren har opnået asyl på dette grundlag, finder Flygtningenævnet imidlertid ikke ganske at kunne afvise ansøgerens forklaring om jordkonflikten. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren i forhold til sit hjemområde må anses for at være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren har imidlertid ikke sandsynliggjort, at hans fætre har vilje og evne til at finde ham, hvis han tager ophold et andet sted i Afghanistan, for eksempel Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at han er en ung, enlig mand ved godt helbred, som har nogen arbejdserfaring. Den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan, herunder for etniske hazaraer, er ikke af en sådan karakter, at enhver ved deres blotte tilstedeværelse risikerer overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Med denne begrundelse stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/259/MGO
