Nævnet meddelte i juni 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra [byen], Kapisa provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har dog fra 2013 til 2015 arbejdet for det afghanske parlamentsmedlem [B]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af [B], hans parti Hezb-islam og de afghanske myndigheder. Endvidere frygter ansøgeren at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2013 blev ansat som sekretærassistent for [B], som er parlamentsmedlem i Afghanistan. Den [efteråret 2015], mens ansøgeren var på arbejde, ringede hans mor og bad ham komme hjem. Da ansøgeren kom hjem, fik han at vide, at hans far havde været fraværende i to dage, og at nogle ukendte mænd ringede til ansøgerens mor og fortalte, at faren befandt sig hos dem. Senere samme dag ringede ukendte mænd igen og fortalte, at ansøgeren tilhørte dem og skulle arbejde for dem. Et par timer senere modtog ansøgeren et videoopkaldt fra sin far via Viber. Faren var bundet og blodig i ansigtet. Faren fortalte, at ansøgeren skulle gøre alt, hvad personerne beordrede. Samme aften ved kl. 21-22 ringede en ukendt person, som fortalte, at ansøgeren skulle placere noget i [B`s] bil. Samme nat kl. 3-4 modtog ansøgeren igen et opkald fra en ukendt person og fik at vide, at der var blevet lagt en pose ved porten af hans hus. I posen befandt sig en kuffert med lås. Klokken 8-9 om morgen fik ansøgeren et opkald fra sin ven og kollega, [C], som fortalte, at [B] havde beordret vagterne til at tilbageholde ansøgeren. Ansøgeren tog efterfølgende til sin fars ven, hvorfra han samme dag udrejste af Afghanistan. Efter ansøgerens udrejse blev hans bopæl ransaget af både [B`s] vagter og de afghanske myndigheder. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om baggrunden for at søge asyl i Danmark – i hvert fald for så vidt angår konflikten med [B]. Ansøgeren har således i al væsentligt afgivet en overensstemmende forklaring om begivenhedsforløbet, hvilket begivenhedsforløb heller ikke kan anses som så usandsynligt, at forklaringen på denne baggrund må tilsidesættes. Nævnet har ved vurderingen af ansøgerens troværdighed inddraget hans fremtræden for nævnet og hans evne til herunder på ny at redegøre overensstemmende og troværdigt om begivenhedsforløbet. Det hører samtidig med til nævnets vurdering af plausibiliteten af ansøgerens forklaring, at det må lægges til grund, at [B] den [sommeren 2016] er forsøgt dræbt ved et attentatforsøg med en bombe, og at der således utvivlsomt har eksisteret personer eller grupper, som har efterstræbt denne på en måde, som kunne svare til ansøgerens forklaring. Der er endvidere henset til, at også Udlændingestyrelsen ikke har fundet grundlag for at tilsidesætte ansøgerens oplysning om at have arbejdet for [B]. Det findes på denne baggrund godtgjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der er henset til konfliktens karakter ikke grundlag for at meddele opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, eller at henvise ansøgeren til et internt flugtalternativ. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2018/255/AZU.
