Nævnet meddelte i juni 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim. Han er født i landsbyen [A] i Jaghuri-distriktet i Ghazni-provinsen, Afghanistan, men flyttede som seksårig til Kabul i Kabul-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin fasters ægtefælle og en mand, som har vundet ansøgeren i et kortspil. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han er født i [A], hvor han voksede op hos sine forældre. Da ansøgeren var ganske lille, blev hans forældre slået ihjel, og hans faster og dennes ægtefælle, [B], tog sig af ham og hans søster. Ansøgeren og hans lillesøster har siden da og frem til sin udrejse boet med dem i Kabul. [B] behandlede dem dårligt og udsatte ansøgeren for vold, hvis han ikke gjorde, som [B] ønskede. [B] tog dem med til hasardspil og tvang ansøgeren til danse i kvindetøj og tillod at tilskuerne at kysse ham og røre ved hans krop. På et tidspunkt tog [B] ansøgeren med hjem til en mand, som ansøgeren ikke kendte. [B] og manden spillede kort, og på et tidspunkt fortalte de ham, at [B] havde tabt ansøgeren til manden, og at ansøgeren derfor skulle blive der. Manden tvang ansøgeren til at sove hos sig, og da han forsøgte at udnytte ansøgeren seksuelt, bad ansøgeren om lov til at gå på toilettet, hvorfra han flygtede. Ansøgeren løb hjem og gemte sig i en brødovn udenfor bopælen. Da ansøgerens faster fandt ham den følgende morgen, fortalte han hende, hvad der var sket. Ansøgeren overhørte herefter [B] fortælle fasteren, at ansøgeren havde bragt skam over familien ved at flygte fra manden og bad fasteren om at finde ansøgeren. Fasteren sagde til ansøgeren, at han skulle gemme sig hos deres naboer, idet [B] ville slå ham ihjel eller bringe ham tilbage til manden. Ansøgeren skjulte sig hos naboer i nogle dage og udrejste derefter af Afghanistan. Flygtningenævnets flertal kan lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen, uanset, at der vedrørende forløbet af den sidst fest, har været mindre divergenser i ansøgerens forklaring, har fremstået troværdig og selvoplevet, Flygtningenævnets flertal lægger derfor på grundlag af ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren og ansøgerens søster efter forældrenes død boede hos deres faster og denne mand, [B], i Kabul. Flertallet lægger endvidere til grund, at [B], der ernærede sig med hassart spil og hanekampe, tvang ansøgeren til at optræde som dansedreng ved et stort antal fester, og at [B] udsatte ansøgeren for vold, når ansøgeren forsøgte at undslå sig. Nævnets flertal lægger endvidere til grund, at [B] først tabte ansøgerens søster i spil, og at søsteren blev tvunget til at følge med vinderen. På grundlag af ansøgerens forklaring finder nævnets flertal, at det kan lægges til grund, at [B] nogle dage før ansøgeren flygtede på ny tvang ansøgeren til at danse ved en fest, og at [B] spillede om ansøgeren og tabte. Ansøgeren blev af [B] tvunget til at blive på stedet, og manden, der havde vundet ansøgeren, krævede, at ansøgeren skulle lægge sig i sengen. Da manden ville have at ansøgeren skulle klæde sig af, bad ansøgeren om lov til at gå på toilettet, og herfra lykkedes det ansøgeren at flygte. Nævnets flertal finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ikke havde andre muligheder end at søge hjem til fasteren, som ansøgeren stolede på. Nævnets flertal kan endvidere lægge ansøgerens forklaring om, at fasteren hjalp ansøgeren til først at skjule sig og få dage senere at flygte ud af Afghanistan, til grund. Ved at flygte har ansøgeren krænket [B]s ære, og nævnets flertal finder, at ansøgeren, såfremt han skal vende tilbage til Kabul, vil være i en konkret risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren er aldersvurderet til at være født i 1997, således at ansøgeren på nuværende tidspunkt er 21 år gammel. Ansøgeren flygtede fra Afghanistan i 2016, og han har ingen uddannelse. Ansøgeren har levet indespærret under [B]s kontrol, hvorfor ansøgeren ikke har det samme kendskab til det afghanske samfund som jævnaldrende unge mænd, der har haft en mere sædvanlig opvækst. Ansøgeren fremstår som belastet af sine opvækstvilkår, og nævnets flertal finder, at det må lægges til grund, at ansøgeren ikke har noget netværk udover sin faster. Under disse omstændigheder finder nævnets flertal ikke, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i anden større by i Afghanistan. Flygtningenævnet finder ikke, at der er grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2018/252/SOL
