Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Paktiyâ, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive kidnappet og tvunget til at være selvmordsbomber eller blive slået ihjel af Taliban, fordi hans far har været soldat i det afghanske militær. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far, som var soldat for regeringen i Afghanistan, forsvandt to år før ansøgerens udrejse af landet. Ansøgeren ved ikke, om Taliban stod bag, idet han ikke kender til de nærmere omstændigheder i forbindelse med farens forsvinden. Ansøgerens egne problemer med Taliban startede omkring halvandet år efter farens forsvinden, hvor ansøgeren i lighed med andre i landsbyen modtog et trusselbrev. Det var primært de husstande med personer, hvis fædre var i tjeneste for regeringen, som modtog brevene. I brevet stod der, at ansøgeren skulle være klar til at bære en selvmordsvest og angribe en amerikansk base i området. Omkring 10-15 dage senere blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl og tilbageholdt af repræsentanter fra Taliban. Ansøgeren blev kørt til en kontrolpost, hvor han blev truet med kniv og fik besked på, at han skulle være klar til at hjælpe Taliban en uge efter. Ansøgeren opholdt sig på kontrolposten i tre dage, hvorefter han blev løsladt. Kort tid inden tidspunktet, hvor ansøgeren havde fået besked på, at han skulle være klar til at hjælpe Taliban, udrejste han. Ansøgerens farbror fortalte ansøgeren, at ansøgerens familie var blevet opsøgt af Taliban dagen efter, at han havde forladt sin hjemby, og at ansøgerens mor havde fortalt Taliban og resten af landsbyens beboere, at ansøgeren var druknet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen på en række centrale punkter har været divergerende, udbyggende og usandsynlig, hvorfor den i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Forklaringen har endvidere på en række punkter været stort set identisk med ansøgerens fætter, [A], forklaring om asylmotiv, ligesom ansøgerens og hans fætters oplysninger i asylskemaerne om deres asylmotiver er stort set enslydende. Ansøgerens fætter, [A], har videre forklaret, at han ikke rejste sammen med nogen, han kendte, og at ansøgeren udrejste fra Afghanistan 10-15 dage, før [A] gjorde, hvorimod ansøgeren i asylsamtalen har forklaret, at de to rejste sammen hele vejen fra Afghanistan til Danmark, hvilket understøttes af politirapporterne optaget i forbindelse med indrejsen, hvoraf fremgår, at de to fætre er indrejst samme dag i Danmark. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at han udrejste alene og mødte fætteren [A] undervejs et sted, han ikke nærmere kan huske. Ansøgerens forklaring under nævnsmødet har været præget af, at han har angivet ikke at være i stand til at huske en lang række centrale elementer omkring sit asylmotiv, herunder forhold som han tidligere har været i stand til at huske og har afgivet forklaring om til Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har i såvel oplysnings- og motivsamtalen som i indledningen af asylsamtalen forklaret, at han ikke havde helbredsmæssige problemer, og det var først i løbet af asylsamtalen, at han forklarede, at han på grund af et fald fra et tag som yngre, havde hukommelsesbesvær. Trods den omstændighed, at ansøgeren har forklaret, at han vågner hver dag med næseblod, har han ikke bedt om lægebehandling herfor. Henset hertil og til, at ansøgeren tidligere har været i stand til at afgive relativt detaljerede forklaringer overfor Udlændingestyrelsen, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at divergenserne i ansøgerens forklaring kan henføres til, at ansøgeren lider af hukommelsestab. Ansøgeren har blandt andet forklaret divergerende med hensyn til, hvorvidt han har gået i skole i 7 år og både kan læse og skrive lidt på pashto, taler lidt engelsk og har flere eksamensbeviser, eller om han kun har gået ganske lidt i skole og er funktionel analfabet. Han har videre forklaret divergerende med hensyn til antallet af breve, han modtog fra Taleban, herunder om der var tale om et, to eller tre breve, og om han modtog alle tre breve, før han udrejste, eller om det sidste brev først kom efter hans udrejse. Han videre forklaret divergerende med hensyn til, om han efter udrejsen var i kontakt med sin mor eller ej, og om det var gennem hans mor eller hans farbror, at han erfarede, at Taleban havde henvendt sig bopælen igen for at få fat i ham, efter at han var udrejst. Ansøgeren har ikke i forbindelse med asylsamtalen været i stand til at forklare, hvilken rang hans far havde, heller ikke selvom han blev spurgt til, om faren var menig soldat, hvorimod han under samtalen i nævnet har forklaret, at faren var menig soldat. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende med hensyn til omstændighederne omkring Talibans første henvendelse – herunder om huset blev omringet, hvorefter en person bankede på døren, eller om det kun var en person fra Taleban, der henvendte sig, og at den pågældende først, da ansøgeren nægtede at hjælpe Taleban, ringede efter flere talibanere, der kom til stede og tog ansøgeren med, eller om ansøgeren blev kontaktet udenfor huset af et ukendt antal talibanere i en bil. Ansøgeren har endvidere i asylsamtalen forklaret udbyggende i forhold til oplysnings- og motivsamtalen med hensyn til, at Taleban i det første brev krævede, at han skulle angribe den amerikanske base. Endelig bemærkes, at det ikke forekommer troværdigt, at Taleban skulle have valgt at løslade ansøgeren og sende ham hjem for senere at indkalde ham igen for at fungere som selvmordbomber, ligesom det ikke er troværdigt, at ansøgerens far, som regeringssoldat med bopæl i et område domineret af Taliban, skulle være kommet hjem til familien en gang om måneden bevæbnet og iført militæruniform. Idet de generelle forhold i Afghanistan ikke kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, finder nævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/249/TLNJ
