Nævnet meddelte i juni 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara. Han har siden, han var 6 år boet med sin familie i [byen A], der er en forstad til Herat, Afghanistan. I Afghanistan var han shia-muslim. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive forfulgt, eventuelt dræbt, fordi han er hazara. Han frygter også de afghanske myndigheder, som følge af, at hans bror, [A], har kæmpet for de iranske myndigheder i Syrien. Endelig har ansøgeren henvist til, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Til støtte for sin frygt for at blive udsat for overgreb som følge af sin etnicitet og tidligere religion har ansøgeren oplyst, at en stor del af befolkningen i Afghanistan ikke kan lide hazaraer. Ansøgerens morbror, der var ansat i den afghanske hær, blev slået ihjel primo 2015. Han ved ikke, hvem der begik drabet, men han antager, at det enten var nogle, der ikke kunne lide hazaraer eller nogle, der ikke kunne lide soldater. Omkring 2 måneder senere blev ansøgeren selv overfaldet af omkring 4-5 for ham ukendte gerningsmænd på en gade i Herat-forstaden […]. Ansøgeren blev slået, indtil han blev bevidstløs. Han forstod det således, at han blev overfaldet, fordi han var hazara. Gerningsmændene råbte i hvert fald ”hazara, hazara”. På grund af overfaldet var han på et hospital i 10 dage, og han kunne ikke rejse sig i en månedstid. Ansøgeren var meget bange og var derefter kun uden for huset få gange. Han meldte overfaldet til myndighederne, men det kom der ikke noget ud af. Efterfølgende blev han på gaden forfulgt af en person, som mindede om nogle af dem, som havde overfaldet ham. Vedkommende var tildækket som overfaldsmændene. Ansøgeren løb fra den pågældende. Overfaldsmændene ved nok ikke, hvor han bor. På spørgsmål om, hvorvidt ansøgeren er i større fare end andre unge hazaraer, har ansøgeren svaret, at alle hazaraer er i fare, og at en af hans bedste venner er blevet dræbt. Det skete efter, ansøgeren blev overfaldet. Omkring to måneder efter overfaldet på ansøgeren udrejste han, [i sommeren 2015], illegalt til Iran. Til støtte for sin frygt for de afghanske myndigheder har ansøgeren oplyst, at myndighederne, to måneder inden ansøgerens samtale hos Udlændingestyrelsen, [i efteråret 2016], opsøgte ansøgerens bopæl og spurgte efter [A]. Myndighederne fremviste et billede af [A] i iransk uniform og sagde, at de vidste, at han kæmpede i Syrien. De fremviste endvidere et billede af ansøgeren og sagde, at de både ønskede at tage ham og [A] med. Da hverken ansøgeren eller [A] var hjemme, fængslede myndighederne i stedet ansøgerens far for at presse faren til at sørge for, at ansøgeren eller hans bror meldte sig. Da faren imidlertid blev syg i fængslet, løslod myndighederne faren. Han antager, at myndighederne ville have fat i ansøgeren for at presse [A] til at melde sig. Ansøgerens familie bor fortsat på deres hidtidige bopæl i [byen A]. Til støtte for sin konversion har ansøgeren oplyst, at han fik interesse for kristendommen, da han boede på asylcenter i [byen B], hvor to kristne værelseskammerater læste op af biblen på farsi. Ansøgeren kom til [centeret i byen B] [i efteråret 2016]. Han begyndte at interessere sig for kristendommen en måned efter sit første interview hos styrelsen, dvs. [slutningen af 2016]. Ansøgeren besluttede sig i [starten af 2017] for at blive døbt. Efter at have modtaget dåbsforberedelsesundervisning blev han døbt [i foråret 2017] i Pinsekirken i [byen B]. Han valgte kristendommen, som handler om næstekærlighed og rummer tilgivelse. Hans kæreste i Danmark er også blevet kristen. Da de for 1½ år siden blev kærester, var hun ateist. Han har haft en stor rolle i, at kæresten og 2 andre fra centret er blevet kristne. På grund af farens alvorlige sygdom har han endnu ikke fortalt familien om konversionen. Han beder hver dag, og han og kæresten læser hver dag i Biblen eller andet kristent materiale. Han vil tage sin religion med sig overalt i verden, om nødvendigt også i Afghanistan, selv om det vil være farligt for ham. Det er en religiøs pligt for ham at fortælle om guds ord, så han vil under alle omstændigheder missionere for sin kristne tro. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende konversionen fremlagt udtalelse af [foråret 2017] og [foråret 2018] ved præst [B] fra [byen B] Pinsekirke, hvori det blandt andet er anført, at ansøgeren påbegyndte sin dåbsforberedelsesundersving [i starten af 2017]. I dag er han tilknyttet frikirken [A] i [byen C]. Frikirken ved pastorparret [C og D] har udfærdiget en erklæring om ansøgeren [fra sommeren 2018]. Endvidere har ansøgerens kæreste skrevet en udtalelse og underviseren i [byen B] Pinsekirke har afgivet en kort vidneforklaring i Flygtningenævnet. Ansøgeren har en åben facebook-profil i eget navn, hvoraf fremgår, at han er kristen. Han har facebook-venner i både Danmark, Iran og Afghanistan. Angående ansøgerens motiv i relation til hans etnicitet bemærker Flygtningenævnet, at dem, der overfaldt ansøgeren i en anden bydel i Herat, end den han boede i, næppe har været bekendt med ansøgerens navn og bolig mv. og finder efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han på grund af sin etniske herkomst vil være i større risiko for at blive udsat for på ny at blive overfaldet end andre hazaraer ved en tilbagevenden til Afghanistan. Herefter, og da de generelle forhold for hazaraer, om end de er vanskelige, efter baggrundsforholdene ikke er således, at dette i sig selv er tilstrækkeligt til, at det kan lægges til grund, at ansøgeren risikerer at blive forfulgt eller udsat for overgreb, fordi han er hazara. Hertil kommer, at der ikke er oplysninger om, at ansøgerens familie på ansøgerens bopæl siden ansøgerens udrejse har været udsat for forfølgelse på grund af deres etnicitet. Ansøgeren kan derfor ikke meddeles asyl under henvisning til dette asylmotiv. Vedrørende ansøgerens forklaring om, at de afghanske myndigheder efterstræber ham på grund af brorens militærtjeneste i Syrien finder Flygtningenævnet, at denne del af forklaringen, som alene hidrører fra noget han efterfølgende har hørt, er fremstået usikkert og utroværdigt og kan således ikke lægges til grund og derfor heller ikke begrunde meddelelse af asyl. Angående konversionsmotivet finder et flertal i Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring herom og det indtryk forklaringen har efterladt, at ansøgeren på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort, at han i Danmark reelt er konverteret til kristendommen, samt at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil bibeholde denne tro samt der udfolde sådan missionerende virksomhed, at denne vil bringe ham i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse på grund af hans tro. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2018/246/MAH
