Nævnet meddelte i juni 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni muslim fra bydelen […], Kabul, Afghanistan Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive fængslet af de afghanske myndigheder. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af [F], idet han har hjulpet sin svoger [A], som [F] ønsker at slå ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at [A] blev fængslet, idet han blev mistænkt for at have stjålet nogle batterier. Ansøgeren besøgte [A] i fængslet flere gange. Under et af besøgene aftalte de, at ansøgeren skulle mødes med en anklager, som hed [B]. De skulle mødes, idet der var startet en straffesag mod [A]. En dag mødtes ansøgeren med [B], som fortalte ham, at hvis sagen mod [A] skulle afsluttes, skulle de betale 20.000 USD. Ansøgeren bad om noget tid til at skaffe pengene. Ansøgeren kunne ikke skaffe pengene. [I] juni 2013 fik [A] orlov fra fængslet, så han kunne ordne forskellige ting i forbindelse med sit arbejde for politiet. Ansøgeren stillede kaution for [A] ved at indlevere skødet på sin forretning til anklagemyndigheden. I forbindelse med sin orlov rettede [A] henvendelse til anklagemyndigheden og fik at vide af [B], at den straf, der var blevet idømt ikke var høj nok, og at han skulle betale 15.000 USD for, at [B] ikke ankede dommen og nedlagde påstand om en forlænget straf. [A] kunne ikke skaffe pengene og besluttede sig for, at han ikke ville melde sig til fængslet efter endt orlov. Ansøgeren og [A] tog herefter ophold indtil udrejsen i september 2015 hos hver deres søster i Kabul. Ansøgeren tog ophold hos sin søster, idet han frygtede at blive holdt ansvarlig af myndighederne for, at hans svoger [A] ikke mødte op i fængslet igen. Mens ansøgeren og [A] opholdt sig hos deres søstre, opsøgte myndighederne deres oprindelige bopæl tre til fire gange. Ansøgeren udrejste i september 2015 sammen med [A] af Afghanistan. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, idet han har forklaret konsistent og troværdigt og med mange detaljer om asylmotivet. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren hjalp sin svoger i forbindelse med, at denne blev anklaget for tyveri fra sin arbejdsplads hos politiet, at ansøgeren blev udsat for et overfald, hvor under han fik at vide, at han var blevet advaret mod at fortsætte med sagen mod sin svoger og, at ansøgeren stillede sin forretning som kaution i forbindelse med, at svogeren fik orlov fra fængslet. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at ansøgerens svoger med urette er idømt en fængselsstraf på et år og seks måneder som følge af, at han anmeldte sin overordnede for tyveri og videresalg af brændstof fra de forsyninger, som var beregnet til anvendelse i svogerens enhed hos politiet, at anklageren i sagen krævede bestikkelse på 15.000 US for ikke at anke dommen, hvorved svogeren risikerede en langt højere straf, at svogeren ikke kunne betale den krævede bestikkelse, og at han derfor i forbindelse med en orlov fra fængslet ikke vendte tilbage, men gemte sig hos sin søster og dennes familie indtil udrejsen og, at ansøgeren ligeledes gemte sig indtil udrejsen hos sin søster. Det kan endvidere lægges til grund, at såvel ansøgeren som hans svoger er eftersøgt af myndighederne, der har spurgt efter dem på familiens bopæl. Det kan således lægges til grund, at ansøgeren er kommet i et modsætningsforhold til de afghanske myndigheder, ligesom han er i et modsætningsforhold til sin svogers overordnede oberst [F]. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.”afgh/2018/242/SME
