Nævnet meddelte i juni 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni muslim af trosretning fra landsbyen […] i distriktet […] i provinsen Kapisa, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens mors fætter har været præsident for partiet Hezbeh Islami i Afghanistan. Ansøgeren har aldrig haft konflikter som følge heraf. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive fængslet af de afghanske myndigheder, idet han fik en dom for magtmisbrug i det afghanske politi og flygtede fra sin første straf. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive efterstræbt [A] og [A’s] folk, idet han beskyldte [A] for korruption, som førte til [A’s] anklage og ansøgerens fængselsdom. Ansøgeren har til støtte for sit asyl motiv oplyst, at han i forbindelse med sit arbejde for politiet, hvor han arbejdede i logistikafdelingen, blev opmærksom på, at hans overordnede, kommandanten [A] stjal brændstof. Ansøgeren orienterede [A] om, at han havde kendskab til, at kommandanten stjal brændstof, og [A] bad herefter ansøgeren om at se den anden vej og lovede ansøgeren, at han ville modtage penge i kompensation herfor. Ansøgeren nægtede dette og sagde til [A], at han skulle stoppe med at stjæle brændstof, idet ansøgeren ellers ville anmelde ham. Da [A] fortsatte med at stjæle brændstof, underrettede ansøgeren sikkerhedstjenesten herom ved at skrive en rapport. Noget tid efter blev ansøgeren beskyldt for, sammen med nogle andre personer, at have stjålet batterier fra sit arbejde. Ansøgeren blev anholdt og afhørt, og han fortalte myndighederne, at det var [A], som forsøgte at få skaffet ansøgeren ad vejen, fordi ansøgeren havde anmeldt [A] for at have stjålet brændstof. Der blev udstedt en arrestordre på [A] og de andre personer, som kommandanten var i ledtog med, men grundet sin høje position hos myndighederne, fik [A] efter kort tid annulleret arrestordren imod sig selv. [I] marts 2013 blev ansøgeren dømt for magtmisbrug af retten i Kabul. I den forbindelse blev ansøgeren idømt et år og seks måneders fængsel og pålagt en bøde på 91.500 afghani. [I] juni 2013 fik ansøgeren orlov fra fængslet, så han kunne overlevere forskellige genstande, som han havde ansvaret for i forbindelse med sit arbejde i politiet til sin efterfølger. Ansøgerens svoger [M] stillede kaution for ansøgeren ved at indlevere skødet på sin forretning til anklagemyndigheden. Da ansøgeren, i forbindelse med sin orlov, rettede henvendelse til anklagemyndigheden, blev han af anklageren [B] orienteret om, at anklagemyndigheden ikke fandt, at den straf ansøgeren var blevet idømt var høj nok, og at han derfor skulle betale 15.000 USD for, at [B] ikke ankede dommen og nedlagde påstand om, at ansøgeren skulle idømmes mindst 10 års fængsel. Ansøgeren kunne ikke betale og besluttede herefter, at han ikke ville melde sig til fængslet efter endt orlov, og tog ophold hos sin søster [N] i Kabul, hvor han gemte sig, frem til sin udrejse af Afghanistan i september 2015. [M] gemte sig ligeledes hos sin egen søster i Kabul, fordi han frygtede at blive holdt ansvarlig af myndighederne for, at ansøgeren ikke mødte op i fængslet igen. Mens ansøgeren og [M] opholdt sig hos deres søstre, opsøgte myndighederne deres fælles bopæl tre til fire gange og efterspurgte ansøgeren og [M]. Ansøgeren blev desuden bekendt med, at han var blevet beskyldt for at være rejst til Kapisa og der have tilsluttet sig Hezbeh Islami. Ansøgeren har til støtte herfor fremlagt arrestordre, hvoraf det fremgår, at både ansøgeren og [M] er efterlyst. I november/december 2016 opsøgte flere af [A’s] folk ansøgerens bopæl og efterspurgte dokumenterne fra hans retssag. [A’s] folk truede med at slå ansøgerens familie ihjel, såfremt de ikke fremskaffede dokumenterne. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund, idet han har forklaret konsistent og troværdigt og med mange detaljer om asylmotivet. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren med urette er idømt en fængselsstraf på et år og seks måneder som følge af, at han anmeldte sin overordnede for tyveri og videresalg af brændstof fra de forsyninger, som var beregnet til anvendelse i ansøgerens enhed hos politiet, at anklageren i sagen krævede bestikkelse på 15.000 US for ikke at anke dommen, hvorved ansøgeren risikerede en langt højere straf, at ansøgeren ikke kunne betale den krævede bestikkelse, og at han derfor i forbindelse med en orlov fra fængslet ikke vendte tilbage, men gemte sig hos sin søster og dennes familie indtil udrejsen. Det kan endvidere lægges til grund, at såvel ansøgeren som hans svoger [M] er eftersøgt af myndighederne, der har spurgt efter dem på familiens bopæl. Det kan således lægges til grund, at ansøgeren er kommet i et modsætningsforhold til de afghanske myndigheder, ligesom han er i et modsætningsforhold til sin overordnede oberst [A], som han har anklaget for tyveri og korruption. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2018/241/SME
