Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2005.
Det fremgår af sagen, at ansøgeren den 13. juni 2005 blev meddelt opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. Den 27. september 2017 stadfæstede Østre Landsret Københavns Byrets dom af 27. juni 2017, hvorved ansøgeren blev idømt fem måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245 og 266 samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år, jf. udlændingelovens § 22, nr. 6. Den 7. november 2017 indgav ansøgeren ansøgning om asyl.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtuner fra Afghanistan. Ansøgeren udrejste af Afghanistan som 11-årig, da han blev familiesammenført med sin herboende familie. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter de personer, der har sendt ham trusler, mens han har siddet i fængsel i Danmark. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke vil kunne leve med Talibans regler, og at han på grund af sin vestlige opdragelse vil have vanskeligt ved at leve i Afghanistan. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke har nogen eller noget at vende tilbage til i Afghanistan, hverken familie, bolig eller arbejde. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hans far blev dræbt af Taleban, da ansøgeren var fem-seks år, at hans mor efterfølgende er død af sygdom, og at han ikke har været i Afghanistan, siden han blev familiesammenført med sin herboende familie. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han fra 2010 til 2012 var kæreste med en herboende afghansk pige. På et tidspunkt kontaktede pigens fader ansøgeren og sagde, at han ikke accepterede forholdet mellem ansøgeren og hans datter. Ansøgeren afsluttede derfor forholdet, og pigen er efterfølgende blevet gift med en anden. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han under afsoning af en fængselsdom i 2012 modtog to breve. I brevene, der var udfærdiget på engelsk, stod der: ”Til [ansøgerens navn], Vi skal have dig tilbage til Afghanistan”. Ansøgeren formoder, at det er pigens far eller dennes familie i Afghanistan, der har sendt brevene til ansøgeren. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive forfulgt eller slået ihjel, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han fik interesse for kristendommen via sine mange kristne venner. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han i fængslet begyndte at gå i kirke, hvor han blev mødt med kærlighed, og at præsten gav ham en bibel, som han begyndte at læse i. Ansøgeren er efterfølgende blevet døbt. Flygtningenævnet finder – som Udlændingestyrelsen – at det, som ansøgeren har anført om de generelle forhold i Afghanistan og om hans mulighed for at etablere sig der, ikke kan føre til, at han meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på baggrundsoplysninger om den generelle situation i Afghanistan og på oplysningerne om ansøgerens køn, alder, uddannelses- og helbredsmæssige forhold samt sproglige kundskaber, ligesom det er tillagt vægt, at ansøgeren har opholdt sig i Afghanistan, indtil han blev 11 år. Ansøgerens oplysning om, at han i 2012 skulle have modtaget to trusselsbreve, kan heller ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgerens forklaring om modtagelsen af brevene er ikke troværdig, ligesom forklaringen for Udlændingestyrelsen om, at han formoder, at brevene hidrører fra en herboende afghansk familie, savner sammenhæng med, at han på baggrund af disse breve kan have en frygt for at vende tilbage til Afghanistan. Det bemærkes hertil endvidere, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring ikke har modtaget yderligere trusler siden 2012. Ansøgeren har [i starten af] 2018 over for Udlændingestyrelsen som et nyt asylmotiv desuden anført, at han efter den […] 2017 – efter den første asylsamtale med Udlændingestyrelsen – er konverteret til kristendommen. Han frygter på den baggrund, at han ved en hjemsendelse vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse fra de afghanske myndigheder eller andre. Flygtningenævnet har på baggrund af ansøgerens oplysninger foretaget en vurdering af, om ansøgerens konversion kan betragtes som reel, således at det må lægges til grund, at ansøgerens nye tro er udtryk for en reel indre overbevisning. I denne vurdering er indgået oplysningerne om tidspunktet for ansøgerens konversion, herunder om ansøgeren tidligere har vist interesse for at konvertere, ansøgerens kendskab til og forståelse for de grundlæggende læresætninger, historiske begivenheder og centrale personer af betydning for ansøgerens nye tro (højtider, trosbekendelse, væsentlige skrifter og lignende). Det har også indgået i nævnets vurdering, om ansøgerens nye tro har manifesteret sig i ydre handlinger, herunder om ansøgeren er blevet døbt, har deltaget i gudstjenester og religiøs undervisning, herunder om ansøgerens aktiviteter har haft en vedvarende og regelmæssig karakter. Endelig har nævnet ved vurderingen taget højde for ansøgerens personlige forhold, herunder at han – muligvis som følge af et årelangt misbrug – har haft svært ved at udtrykke sig. Ansøgeren har under den første asylsamtale den […] 2017 forklaret, at han ikke interesserede sig for nogen religioner, mens han til den anden samtale den […] 2018 oplyste, at han nu havde lyst til at blive kristen, og at det, der har begrundet hans konvertering, er, at han kan lide de kristne mennesker. Hertil kommer, at ansøgeren ikke på nogen overbevisende måde har kunnet redegøre nærmere for sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konverteringen, herunder hvilken betydning kristendommen har haft for ansøgeren. Endvidere har ansøgerens forklaring for nævnet båret præg af, at ansøgeren alene har et overordnet kendskab til kristendommen, idet ansøgeren kun har forklaret overfladisk og generelt herom. Under hensyn hertil – og på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt – finder Flygtningenævnet, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at ansøgerens konvertering til kristendommen ikke er udtryk for en reel interesse, og at konverteringen alene har haft til formål at skabe et nyt konstrueret asylgrundlag. Der er på denne baggrund ingen grund til at tro, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan eller i øvrigt har behov for eller ville leve et åbent kristent liv med risiko for, at myndigheder eller andre blev bekendt med ansøgerens konversion. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2018/240/TPS
