Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim af trosretning fra landsbyen Mansoor Khil i Jalrez-distriktet i Maidan Wardak-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive tilbageholdt af myndighederne. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at blive slået ihjel af Taliban, såfremt de finder ud af, at ansøgeren er vendt tilbage. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tilbageholdt af myndighederne, oplyst, at de ønsker tilbageholde ansøgeren med henblik på, at ansøgeren giver dem oplysninger om, hvor Talibans base er. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tilbageholdt af myndighederne, oplyst, at ansøgerens far var formand i deres landsby, og at ansøgerens far samarbejdede med indenlandske og udenlandske virksomheder. Ansøgerens far hjalp under præsidentudvalget med at sætte plakater op af medlemmer af parlamentet i landsbyen, hvilket ansøgeren også hjalp med. Ansøgeren indkaldte endvidere kvinder til vælgermøder. Taliban sagde til ansøgerens far, at han skulle stoppe samarbejdet med myndighederne og de udenlandske virksomheder, og at ansøgerens far skulle udlevere ansøgeren til Taliban med henblik på at ansøgeren kunne udføre jihad på vegne af dem. Ansøgerens far afslog op til flere gange dette. Ansøgeren blev en dag stoppet af ukendte gerningsmænd på vej hjem fra skole, som truede ansøgeren med døden, hvis ansøgeren fortsatte med at gå i skole. Ansøgerens far besluttede herefter, at ansøgeren ikke skulle gå i skole længere. En nat trængte ukendte mænd ind på ansøgerens bopæl, mens ansøgeren og ansøgerens øvrige familie sov, hvorefter de bortførte ansøgerens far. Efter cirka en uge mødte myndighederne op med ansøgerens fars lig på ansøgerens bopæl. I den efterfølgende periode blev ansøgeren og ansøgerens mor opsøgt af Taliban hver nat, og Taliban udøvede fysisk vold på ansøgeren og ansøgerens mor. Ansøgerens fasters søn er talebaner, og han fortalte ansøgerens mor, at hun skulle udlevere ansøgeren med det formål, at ansøgeren skulle udføre Jihad på vegne af Taliban, hvilket ansøgerens mor afslog. Cirka en uge inden ansøgerens udrejse af Afghanistan kom nogle ukendte personer om natten på ansøgerens bopæl og bortførte ansøgeren. Ansøgeren fik bind for øjnene, og de tog ansøgeren med til et opholdssted. Ansøgeren blev tilbageholdt fire nætter af Taliban, hvor ansøgeren modtog træning i at udføre jihad. Ansøgeren flygtede sammen med en anden person via et hul i væggen den fjerde nat. Ansøgeren tog herefter tilbage til sin bopæl. Ansøgerens mor fortalte ansøgeren, at ukendte personer havde kontaktet hende om natten og spurgt efter ansøgeren. Ansøgerens mor ringede herefter til ansøgerens morbror, som var bosiddende i Kabul, hvorefter ansøgeren kørte med taxa dertil. Ved ansøgerens ankomst fortalte morbroren, at ansøgeren skulle udrejse af Afghanistan med en menneskesmugler, hvilket ansøgeren gjorde herefter. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring generelt fremstår overfladisk, præget af mangel på detaljer og ikke selvoplevet. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om, hvorvidt hans faster var med og hendes rolle, da han blev opsøgt af fætteren med henblik på at rekruttere ansøgeren til at udføre jihad for Taliban.Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret udbyggende om undervisningen/træningen hos Taliban, men alligevel uden at kunne redegøre særligt detaljeret herfor. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på blandt andet, at ansøgeren ikke kunne redegøre nærmere for, hvordan en håndgranat skulle afsikres, uanset at dette angiveligt var en væsentlig del af undervisningen/træningen. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin flugt fra Taliban fremstår usandsynlig, herunder at der skulle være et vindueshul, som han kunne flygte ud af, uden at der var talibanere, der stod vagt udenfor. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om sine asylmotiver som værende konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/239/HHU
