Nævnet meddelte i juni 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011.
Det fremgår af sagen, at ansøgeren indrejste i Danmark den 18. januar 2011 og indgav ansøgning om asyl den samme dag. Den 6. august 2012 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af 30. juni 2011, hvorefter ansøgeren blev meddelt afslag på asyl. Den 3. august 2015 meddelte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet ansøgeren humanitær opholdstilladelse i to år i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Den 2. februar 2018 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen til behandling på nyt mundtligt nævnsmøde.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er født muslim og er etnisk hazara. Ansøgeren er født i Kabul, men flyttede som seks-syvårig sammen med sine forældre til […]-distriktet i Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren henviste som oprindeligt asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive slået ihjel af Taleban, idet han havde deltaget i kampe mod Taleban, hvor han fungerede som gruppeleder for nogle mænd, der beskyttede en landsby mod Taleban. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive forfulgt eller slået ihjel, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit nye asylmotiv forklaret, at han igennem flere år har deltaget i kristne aktiviteter, herunder kristendomsundervisning og gudstjenester. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han [i vinteren] 2014 blev døbt, og at han udøver sin tro offentligt. Ansøgeren har modtaget elektroniske trusler på grund af sin konversion, og han formoder derfor, at hans konversion er kommet personer i Afghanistan til kundskab. Ved en tilbagevenden til Afghanistan ønsker han ikke at leve i skjul med sin tro, men derimod at forkynde kristendommens budskab til andre. Ansøgeren, der ved Flygtningenævnets afgørelse [fra efteråret] 2012 blev meddelt afslag på asyl, har som et nyt asylmotiv anført, at han efter at være indrejst til Danmark er konverteret fra muslimsk trosretning til kristendommen, og at han som følge heraf ved en hjemsendelse vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse fra de afghanske myndigheder. Flygtningenævnet har på baggrund af ansøgerens oplysninger foretaget en vurdering af, om ansøgerens konversion kan betragtes som reel, således at det må lægges til grund, at ansøgerens nye tro er udtryk for en reel indre overbevisning. I denne vurdering er indgået oplysningerne om tidspunktet for ansøgerens konversion, herunder om ansøgeren tidligere har vist interesse for at konvertere, ansøgerens kendskab til og forståelse for de grundlæggende læresætninger, historiske begivenheder og centrale personer af betydning for ansøgerens nye tro (højtider, trosbekendelse, væsentlige skrifter og lignende). Der er ved vurderingen taget højde for ansøgerens individuelle forhold og forudsætninger, herunder navnlig hans manglende uddannelsesmæssige baggrund og psykiske tilstand. Det har også indgået i nævnets vurdering, om ansøgerens nye tro har manifesteret sig i ydre handlinger, herunder om ansøgeren er blevet døbt, har deltaget i gudstjenester og religiøs undervisning, herunder om ansøgerens aktiviteter har haft en vedvarende og regelmæssig karakter. Ansøgeren har forklaret, at han på et ikke nærmere kendt tidspunkt begyndte at interessere sig for kristendommen, men at han blev døbt [i vinteren] 2014. Han begyndte at gå i kirke efter at have forladt asylcentret, og siden han fik meddelt midlertidig humanitær opholdstilladelse i [efteråret] 2015, har han stort set hver søndag gået i kirke. Ansøgerens oplysning om at være konverteret til kristendommen er fremsat på et tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet havde meddelt ham afslag på asyl ud fra en vurdering af hans oprindelige asylmotiv. Nævnet finder, at der under disse omstændigheder må stilles større krav til ansøgernes sandsynliggørelse af, at konverteringen er reel. Det fremgår således af UNHCR’s Guidelines on International Protection: Religion-Based-Refugee Claims under article 1A(2) … fra april 2004 bl.a.: ”Where individuals convert after their departure from the country of origin, this may have the effect of creating a sur place claim. In such situations, particular credibility concerns tend to arise and a rigorous and in depth examination of the circumstances and genuineness of the conversion will be necessary.” Flygtningenævnets flertal finder imidlertid, at ansøgeren på overbevisende måde har redegjort for sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konverteringen, herunder hvilken betydning kristendommen har haft for ansøgeren. Endvidere har ansøgeren under sin forklaring for nævnet demonstreret et vist kendskab til kristendommen. Endelig må det efter sognepræsternes erklæringer, der er afgivet i 2014 og 2017, lægges til grund, at ansøgerens interesse har været vedvarende og haft en regelmæssig karakter. Det må efter ansøgerens forklaring endvidere lægges til grund, at han – også efter en tilbagevenden til hjemlandet – må forventes at ville handle under indflydelse af sin religion, eller nok så vigtigt at undlade at foretage handlinger eller deltage i aktiviteter i forhold til ansøgerens tidligere religion, der vil kunne påkalde sig negativ opmærksomhed i hans omgivelser. Henset hertil og efter baggrundsoplysningerne om risikoen for konvertitter i Afghanistan må det lægges til grund, at der er risiko for, at ansøgeren som følge af sin nye religion vil kunne udsættes for forfølgelse eller overgreb fra myndigheder eller fra private i tilfælde, hvor myndighederne ikke kan forventes at ville yde ansøgeren nogen beskyttelse. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Afgh/2018/239/TPS
