Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni muslim fra landsbyen […], distriktet Khanabad i Kunduz-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans far blev tvunget af Taliban til at købe en motorcykel til dem, da Taliban ellers ville dræbe hele ansøgerens familie. Da ansøgerens far og medlemmer af Taliban skulle købe motorcyklen, blev de opdaget og tilbageholdt af de afghanske myndigheder. Ansøgerens fars barndomsven, [A], fik ansøgerens far løsladt, fordi han gav en mundtlig garanti på, at ansøgerens far ikke var medlem af Taliban. Dagen efter løsladelsen rejste ansøgeren til Kunduz, idet han skulle til tandlæge. Ansøgerens far havde bedt ansøgeren om at tage sine søskende med på turen. Ansøgeren og hans søskende overnattede hos [A] og hans familie i Kunduz. Morgenen efter var [A], hans ægtefælle og ansøgerens egen søster ikke til stede i huset i Kunduz. Ansøgeren havde telefonisk kontakt med sin søster og [A], som fortalte, at ansøgeren skulle blive på [A] bopæl i Kunduz. Herefter fortalte [A], at ansøgerens forældre var blevet slået ihjel af Taliban. Taliban mente, at ansøgerens far var spion for de afghanske myndigheder, samt at resten af familien også var spioner. På denne baggrund udrejste ansøgeren og hans søskende af Afghanistan, hvorefter de blev adskilt under rejsen mod Europa. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren på flere punkter har forklaret afglidende og udetaljeret. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, idet forklaringen forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret afglidende ved at henvise til, at han har sin viden om sit asylmotiv fra tredjemand, hvorimod ansøgeren ikke selv har oplevet de forhold, der har givet ham anledning til at flygte fra Afghanistan. Ansøgeren har henvist til, at han har sine oplysninger fra sin fars ven, [A], som angiveligt var chef for det lokale politi. Ansøgeren har således på spørgsmål om sit kendskab til, at Taliban har taget billeder af skiltet med ansøgerens foto på ansøgerens og dennes fars forretning, og om hvordan ansøgeren har fået kendskab til, at Taliban mente, at også ansøgeren samarbejdede med myndighederne, henvist til, at dette var noget, han havde fået at vide af [A], som havde fået det rapporteret mundtligt af sine agenter. Ansøgeren har også kun fra [A] fået oplysninger om, at Taliban har forsøgt at tvinge ansøgerens far til at købe en motorcykel til dem, at myndighederne i den forbindelse anholdt nogle af Talibans folk, og at Taliban herefter mente, at ansøgerens far havde angivet dem til myndighederne og derfor dræbte ansøgerens mor og far. Ansøgeren er ikke selv blevet opsøgt eller truet af Taliban, og det beror alene på en formodning, at Taliban efterstræber ham som følge af konflikten med ansøgerens far. Flygtningenævnet finder, at det ikke kan give anledning til en anden vurdering, at ansøgeren er analfabet, og at han ifølge lægelige oplysninger er psykosocialt belastet af sin flygtningesituation. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Den generelle sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb omfattet af artikel 3 i EMRK. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/238/JEA
