Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim af religiøs trosretning fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel som følge af de generelle forhold i landet. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke vil kunne leve i Afghanistan, idet han er hazara og ikke har nogen familiemæssig eller kulturel tilknytning til landet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født i Afghanistan, men at han flyttede med sin familie til Iran, da han var tre år gammel, på grund af sin mors sygdom. Ansøgeren er som følge heraf vokset op i Iran og har ikke længere nogen tilknytning til Afghanistan. Kort tid inden ansøgerens udrejse blev han angrebet af en person ved navn [A], som forsøgte at stikke ansøgeren ned med en kniv. Ansøgeren forsøgte at forsvare sig selv, og i denne forbindelse blev [A] selv ramt af kniven, hvilket førte til, at han blev indlagt på hospitalet og lagt i koma. Idet [A] var kriminel og havde tilknytning til myndighederne, udrejste ansøgeren herefter af Iran. Ansøgeren har i Danmark fået oplyst af sin mor, at [A], efter han var blevet rask omkring et år efter episoden, begyndte at chikanere ansøgerens familie, hvorfor familien har været nødt til at flytte flere gange. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund, men finder ikke, at der er tale om asylbegrundende forhold. Ansøgeren har ikke været i Afghanistan, siden han forlod landet med sin familie, da han var 3-4 år gammel. Han har ikke kendskab til baggrunden for, at hans familie valgte at flytte til Iran. Ansøgeren har ingen konflikter med hverken enkeltpersoner, grupperinger eller myndigheder i Afghanistan. Ansøgeren er bekymret for, hvordan han skal klare sig i Afghanistan, hvor han ikke har noget netværk, og frygter at blive offer for seksuel udnyttelse eller anden kriminalitet. Disse forhold er imidlertid ikke af en sådan karakter, at ansøgeren opfylder betingelserne for asyl. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det forhold at ansøgeren har haft en konflikt i Iran med en person ved navn [A] kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at [A] har evne eller vilje til at opsøge ansøgeren i Afghanistan. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Den generelle sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb omfattet af artikel 3 i EMRK. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/237/JEA
