Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Afghanistan. Indrejst i henholdsvis 2015 og 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske tajikker og sunnimuslimer af religiøs trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af den kvindelige ansøgers tidligere forlovede [A] eller af hendes farbror [B], idet den kvindelige ansøger afbrød sin forlovelse med [A] for at gifte sig med den mandlige ansøger. Ansøgerne har til støtte for asylmotivet oplyst, at den mandlige ansøger arbejdede sammen med den kvindelige ansøgers bror. Under den mandlige ansøgers besøg hos broren i [sommeren] 2015 talte han og den kvindelige ansøger for første gang sammen. Hun fortalte ham her om sine problemer med sin daværende forlovede [A], der var kriminel og meget dominerende, og at hun havde besluttet sig for at afbryde forlovelsen og ønskede at gifte sig med den mandlige ansøger. Hendes farbror [B], der var ven med [A] – og tillige myndighedsperson og leder af et fængsel i [by] – havde ført hende og [A] sammen. Den mandlige ansøger indvilligede i at gifte sig med den kvindelige ansøger. Da den kvindelige ansøger den [i efteråret] 2015 afbrød forlovelsen, blev [A] så vred, at han truede med at slå både hende og den mandlige ansøger ihjel. Kort efter opsøgte han hende og truede med en pistol. Ansøgerne blev gift [i efteråret] 2015. Tre dage efter vielsen – da ansøgerne opholdt sig hos den mandlige ansøgers mosters datter – blev den mandlige ansøgers forældre opsøgt på deres bopæl af [A] og en bevæbnet gruppe personer, som spurgte efter ansøgeren. Den mandlige ansøgers forældre blev udsat for vold og trusler på livet. Ansøgerne fik dette af vide af mosterens datter, der fik telefonisk oplysning herom af sin bror. Forældrene blev opsøgt på samme måde tre dage i træk og efter hver episode fik ansøgerne oplysning herom. Dagen efter det tredje besøg tog den mandlige ansøger hjem til sine forældre for at se, hvordan tingene stod til. Han kunne se, at de havde det meget dårligt. Ansøgeren forlod bopælen igen efter få minutter og tog hjem til mosterens datter, idet forældrene sagde til ham, at det var for farligt for ham at være hos dem. Omkring otte dage efter ansøgernes vielse blev der kastet en bombe ind på den mandlige ansøgers forældres bopæl, formentlig af [A]. Efter at have opholdt sig hos den mandlige ansøgers mosters datter i 17 dage hjalp en menneskesmugler ansøgerne med at udrejse til Iran og senere videre til Europa. Efter ansøgernes udrejse af Afghanistan er den kvindelige ansøgers bror blevet opsøgt og udsat for vold. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at der er afgivet divergerende forklaringer på centrale punkter. Den mandlige ansøger har således til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklaret, at hans forældre blev opsøgt tre dage efter brylluppet, hvorefter han tog hjem for at se til dem, og at hans mosters datter efterfølgende flere gange havde været på besøg hos hans forældre, og hun fortalte ham, at de var blevet opsøgt af [A] flere gange. Til NP- samtalen [i vinteren] 2017 forklarede han, at forældrene blev opsøgt af [A] tre dage efter brylluppet, at [A] opsøgte dem dagen efter og dagen efter igen, således at de blev opsøgt tre på hinanden følgende dage, og at oplysningen herom kom fra hans mosters søn, som fortalte det til mosterens datters ægtefælle, som fortalte det videre til den mandlige ansøger. Han forklarede videre til denne samtale, at han – efter at familien var blevet opsøgt tre dage i træk – tog hjem til forældrene den fjerde dag, og at de ikke blev opsøgt efterfølgende. Nævnet finder endvidere, at ansøgerne har svaret upræcist og afglidende på spørgsmål blandt andet om, hvorfor den mandlige ansøger valgte – angiveligt med livet som indsats – at tage hjem til sine forældre, efter at [A] ifølge forklaringen havde været på bopælen de forudgående tre dage. Nævnet bemærker endelig, at der er forklaret udbyggende blandt andet om, hvilken magt og indflydelse, [A] havde. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/236/TLNJ
