Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim af religiøs trosretning fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin farbror [A] eller Taliban. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af soldater og af bydistriktschefen [B]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans farbrødre [C] og [A] begge var medlemmer af Taliban. Da ansøgeren var omkring 16 år gammel begyndte farbrødrene at forsøge at rekruttere ansøgerens bror til Taliban. Efter to til tre måneder besluttede broren sig for at tilslutte sig dem. Omkring et år før ansøgeren indrejste i Danmark, blev ansøgerens bror og farbror [C] slået ihjel i en kamphandling. Ansøgerens families bopæl blev efterfølgende opsøgt af nationalhæren, som medbragte brorens og farbrorens lig og fortalte, at de var blevet slået ihjel, fordi de var fra Taliban. Nationalhæren sagde, at de ville slå alle familiemedlemmer ihjel, som var medlem af Taliban, hvorefter de forlod bopælen. Omkring en måned senere blev ansøgeren opsøgt på bopælen af sin farbror [A], som forsøgte at rekruttere ansøgeren til Taliban, idet han sagde, at ansøgeren skulle hævne sin bror. [A] fortsatte herefter med at forsøge at rekruttere ansøgeren til Taliban, idet han opsøgte ansøgeren en eller to gange om ugen i en periode på omkring et år. Ansøgeren gav udtryk for, at han gerne ville deltage, da han var bange for farbroren, der truede ham. Den sidste gang ansøgeren blev opsøgt inden sin udrejse, meddelte farbroren, at han ville tage ansøgeren med under anvendelse af magt. Ansøgerens mor kontaktede herefter ansøgerens mosters ægtefælle med henblik på at få hjælp til at få ansøgeren ud af landet. Ansøgeren blev hentet fra familiens bopæl senere samme dag og skjulte sig herefter i en måned, inden han udrejste fra Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere oplyst, at soldater og bydistriktschefen [B], såfremt ansøgeren vender tilbage til Afghanistan, vil tro, at ansøgeren er medlem af Taliban. Det er derfor ansøgerens formodning, at han vil blive slået ihjel af disse personer følge af sin farbrors tilknytning til Taliban. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet – ligesom tidligere under asylsagens behandling – har forklaret upræcist og afglidende om, hvornår og hvordan han blev truet af farbroren i forbindelse med dennes bestræbelser på at hverve ansøgeren til Taliban på en sådan måde, at det beskrevne begivenhedsforløb ikke virker selvoplevet. Nævnet bemærker endvidere, at det må anses helt usandsynligt, at farbroren en eller to gange om ugen gennem et helt år kom hjem til ansøgeren uden andre ærinder for at gentage den samme besked om, at ansøgeren skulle tilslutte sig Taliban. Nævnet bemærker endelig, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har forklaret, at der på et tidspunkt kom fem personer hjem til ansøgerens bopæl for at få ham til at tilslutte sig jihad, hvorimod han for Flygtningenævnet har forklaret, at farbroren altid kom alene. Ansøgerens forklaring om, at de fem personer i modsætning til farbroren ikke havde tilladelse til at komme ind på bopælen, kan ikke føre til en ændret vurdering af, at dette er en ikke uvæsentlig divergens. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/235/TLNJ
