Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni muslim fra Parwan, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en mafiagruppe, som kidnappede hans bror i 2007 og forsøgte at slå ansøgerens far ihjel i [efteråret] 2015. Ansøgeren frygter endvidere ved en tilbagevenden at blive slået ihjel af Hezbe Islami, da ansøgerens morbror modtog et trusselsbrev fra dem for godt otte år siden, fordi to af ansøgerens brødre arbejdede for udlændinge i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at i [foråret] 2007 blev hans lillebror, [T], kidnappet på vej til skole. Om aftenen ringede en person og forlangte 200.000 US Dollars for at løslade ham. Ansøgerens familie involverede med det samme politiet, som 33 dage senere befriede ansøgerens bror. Der blev anholdt syv personer, som hver fik 16 års fængsel. Fordi personerne var mafiamedlemmer, som havde kontakter til folk ved myndighederne, en af mafiamedlemmerne blev løsladt efter seks måneder. De øvrige mafiamedlemmer blev endvidere løsladt før tid. Den ene af de løsladte hed [M] og boede på samme vej som ansøgerens familie. Efter kidnapningen blev ansøgerens familie truet af familiemedlemmer til de fængslede mafiamedlemmer, fordi de ville have, at ansøgerens familie skulle droppe sagen ved myndighederne. Mafiagruppens leder, [S], truede også ansøgerens far med, at han skulle betale 200.000 afghani, da det var det, bilen, som de havde mistet under anholdelsen, kostede. En aften blev der kastet to håndgranater ind i deres have. Vinduerne sprang, men ingen kom til skade. I [foråret] 2008 flyttede ansøgeren og hans familie fra deres landsby […] til Kabul. Her oplevede de ingen problemer med mafiagruppen frem til 2015. I slutningen af [sommeren] 2015 modtog ansøgerens far to gange telefoniske trusler fra mafiaen, som beskyldte ham for at stå bag drabet på [S], som fandt sted lige omkring, hvor de flyttede til Kabul. De ville også stadig have de 200.000 afghani, som de mente, ansøgerens far skyldte for bilen. Ansøgerens far meldte truslerne til politiet. [Efteråret] 2015 blev ansøgerens far skudt i maven på vej til arbejde. Personen, som skød, flygtede og slap væk. Episoden blev meldt til politiet. Ansøgeren udrejste med sin familie af Afghanistan omkring [efteråret] 2015. De blev ufrivilligt adskilt fra hinanden i Tyrkiet, hvorefter alle undtagen ansøgeren rejste tilbage til Kabul, hvor de boede indtil sommeren 2016, hvor de flygtede til Pakistan. For ca. syv år siden modtog ansøgerens morbror, [H], et trusselsbrev, som blev lagt ved døren til hans hus i landsbyen […], hvor gruppen Hezbe Islami er til stede. Ansøgeren og hans mor overnattede hos ham, da han modtog brevet, hvori der stod, at ansøgerens brødre, som arbejdede for udlændingene, skulle stoppe deres arbejde, ellers ville hele familien blive slået ihjel. Ingen i ansøgerens familie har siden hen hørt eller mærket noget til Hezbe Islami. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret troværdigt og konsistent, og at divergenserne i ansøgerens forklaringer forekommer mindre væsentlige og perifere for asylmotivet, herunder divergenserne om bortkomsten af ansøgerens pas. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ikke af den grund kan antages at være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at mafiagruppen alene har fremsat trusler over for ansøgerens far, og mafiagruppen - formentlig - har skudt denne, og at ansøgeren eller den øvrige del af familien ikke personligt har modtaget trusler eller har været udsat for overfald. Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at ansøgerens familie i perioden frem til, at de i sommeren 2016 udrejste til Pakistan, ikke var udsat for trusler eller overfald. Flygtningenævnet finder, at det ikke gør nogen forskel, at det af lydoptagelser fra tiden omkring ansøgerens bror kidnapning i 2007 angiveligt fremgår, at kidnapperne fremsætter trusler rettet mod hele familien, eller at der over for ansøgerens far forud for skudattentatet [efteråret] 2015 telefonisk blev fremsat i øvrigt uspecificerede trusler, der angiveligt omfattede hele ansøgerens familie, når henses til, at hverken ansøgeren eller den øvrige del af familien desuagtet personligt har været udsat for trusler eller overfald. Flygtningenævnet har herved endvidere lagt vægt på, at der efter, at truslerne fra Hezbe Islami om at ville slå ansøgerens familie ihjel pga. ansøgerens brødres arbejde for udlændinge fremsat i et brev, der for mere end otte år blev lagt ved døren til ansøgerens morbrors hus, ikke er sket yderligere i den anledning. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/234/KAA
