Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni muslim fra distriktet […], Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hans afdøde kæreste [Ss] familie skal slå ham ihjel, idet han har krænket familiens ære ved at have et udenomsægteskabeligt forhold til sin kæreste. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans kærestes far er general ved grænsepolitiet, og at ansøgeren formoder, at han har mange underordnede samt 20-30 vagter. Ansøgeren har også oplyst, at hans kæreste [efteråret] 2015 inviterede ham hjem til sin bopæl. Ansøgeren tog imod hendes invitation, og de havde næsten samleje, da hendes bror pludselig kom hjem. Ansøgeren gemte sig i husets gård, men broren så ansøgeren. Det lykkedes ansøgeren at stikke af fra stedet, og da han var ca. 100 meter derfra, hørte han skud. Derefter tog ansøgeren direkte hjem til en ven i […]. Her modtog ansøgeren et opkald fra den mand, som drev forretningen ved siden af den forretning, som ansøgeren ejede. Han fortalte ansøgeren, at ansøgerens kærestes bror havde spurgt efter ansøgeren i hans butik, og at han havde slået ansøgerens bror - som var til stede i ansøgerens butik - ihjel, idet han ikke kunne få fat på ansøgeren. Ansøgeren modtog ligeledes et opkald fra sin morbror, som sagde, at [Ss] bror var kommet til butikken og havde spurgt ansøgerens bror om, hvor ansøgeren opholdt sig. Ansøgerens morbror sagde desuden, at ansøgeren skulle flygte ud af landet. Samme aften tog ansøgeren en bus til Nimrouz, hvorfra han udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet nævnet finder, at den er påfaldende og på væsentlige punkter divergerende. Flygtningenævnet finder det således påfaldende, at ansøgeren uanset et kæresteforhold gennem flere måneder ingen nævneværdig viden havde om kæresten, [S], og dennes familie. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om, hvor længe han og [S] havde kendt hinanden, om hvornår den flugtudløsende hændelse fandt sted, om hvor længe han var på [Ss] bopæl, om hvor han gemte sig i gården til [Ss] bopæl, om hvorvidt [Ss] bror råbte ham an eller ej, og om hvorvidt ansøgers familie er blevet opsøgt af [Ss] familie efter ansøgers udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder endelig, at de generelle forhold i Afghanistan ikke er af en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles asyl. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/233/KAA
