Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at ansøgerens udeblivelse kan anses som lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra Qulant, Sholgara i Balkh Provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, der ønsker at tvangsrekruttere ham. Taliban tvangsrekrutterede ansøgerens bror, Tahir, kort tid forud for ansøgerens udrejse. Omkring en uge efter, at Tahir blev taget af Taliban, da ansøgerens far var i moskéen for at bede, blev han opsøgt af folk fra Taliban. De slog ham og ville tage faren med. De andre i moskéen forhindrede det. Ansøgeren var selv til stede i moskéen, men Taliban så ham ikke. Senere samme aften overhørte ansøgeren sine forældre tale om, at Taliban ville tage ansøgeren, og at han skulle udrejse af Afghanistan. Kort tid efter udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende vedrørende centrale punkter for sit asylmotiv. Ansøgeren har således blandt andet til den første samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at det var fire personer fra Taliban, der tog hans bror med sig, og at broren blev sparket to til tre gange og slået med knytnæver, mens ansøgeren til den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklarede, at det var to personer, der tog broren med sig, og at folkene fra Taliban slog broren med deres våben. Endvidere har ansøgeren under den første samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at hans far var blevet truet to gange af Taliban, heraf én gang i moskéen, mens ansøgeren under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklarede, at han ikke havde kendskab til, at faren var blevet truet af Taliban ud over episoden i moskéen. Yderligere har ansøgeren under den første samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at han stoppede med at gå i skole et par måneder inden sin udrejse, fordi hans bror var blevet taget af Taliban, hvilket ikke er foreneligt med ansøgerens forklaring om, at broren blev taget af Taliban omkring en uge før ansøgerens udrejse. Dertil kommer, at ansøgeren heller ikke nærmere har kunnet beskrive det sted, hvor Taliban tog hans bror, hvorfor hændelsen ikke fremstår som selvoplevet. På den baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/229/MKT
