Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen […], […]-distriktet i Baghlan-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban. Ansøgeren frygter endvidere de afghanske myndigheder, fordi de, grundet ansøgerens arbejde for Taliban, har interesse for ham. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans far var en højstående oberst ved de afghanske myndigheder. I 2006 blev ansøgerens far og storebror slået ihjel af en raket fra Taliban. Noget tid efter farens og brorens død overtog Taliban ansøgerens hjemegn. Taliban begyndte at opsøgte ansøgerens bopæl mange gange, hvor de forsøgte at rekruttere ham. På grund af ansøgerens fars arbejde vidste Taliban, hvor ansøgerens familie boede. Taliban opsøgte ansøgerens bopæl flere gange, og efter en opsøgning, hvor Taliban havde udsat ansøgerens mor og lillebror for vold, accepterede ansøgeren at tage med dem. I den efterfølgende periode hjalp ansøgeren Taliban med at transportere våben fra sit eget område og til bjergområder, hvor Taliban holdt til. På et tidspunkt sagde Taliban til ansøgeren, at han skulle sendes til Pakistan for at få en religiøs uddannelse. Da ansøgeren fortalte sin mor om det, begyndte hun at planlægge hans udrejse af Afghanistan. En nat sagde ansøgerens mor til ansøgeren, at han skulle udrejse næste morgen med en agent. Ansøgeren gemte sig under sin mors burka, da han og hans mor gik hen til en bil, som kørte dem til området [O], hvor de mødte agenten. Ansøgeren udrejste herefter alene af Afghanistan med agenten. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hans far og hans arbejde for militæret ikke forekommer overbevisende. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende og divergerende omkring hans far og hans arbejde og om farens død. Ansøgeren har herunder tidligere forklaret, at faren var oberst. For Flygtningenævnet har ansøgeren alene forklaret, at faren var officer. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor faren arbejdede. I asylskemaet har ansøgeren oplyst, at hans far arbejdede under Indenrigsministeriet. I asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han ikke vidste, hvilket ministerium faren arbejdede under. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet oplyse noget nærmere om, hvori farens arbejde bestod og omstændighederne omkring drabet på faren, idet det ikke forekommer overbevisende, at ansøgeren intet kan huske om faren, henset til ansøgerens oplysninger fra hans onkel om, at faren døde i 2006. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hans arbejde for Taliban forekommer meget overfladisk og noget usammenhængende, herunder Talibans opsøgninger af ham i forbindelse med hans rekruttering og om skaden på hans ben, da han transporterede våben for Taliban. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at Taliban opsøgte ansøgerens bopæl mange gange, og at den sidste gang slog de hans mor. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han blev kontaktet to gange på gaden af Taliban, før de opsøgte ham på bopælen to gange, hvor Taliban slog hans mor den første gang. Med hensyn til skaden på ansøgerens ben har ansøgeren til asylsamtalen forklaret, at han bar noget meget tungt og faldt og brækkede benet. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at blev slået på knæet med en geværkolbe af folk fra Taliban og fik knæet skadet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han forsøgte at flygte fra Taleban, i den periode han arbejdede for dem. I asylskemaet har ansøgeren forklaret, at han flygtede fra Taliban, men at de fandt ham igen og slog ham. I oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han forsøgte at flygte et par gange, og at Taliban sagde, at de ville slå ansøgerens familie ihjel, hvis han flygtede. Ved asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han ikke forsøgte at flygte fra Talibanlejren. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvor længe han arbejdede for Taliban. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han arbejdede for Taliban i 1 måned og til asylsamtalen oplyste ansøgeren, at han arbejdede for Taliban i 2-3 måneder. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens har forklaret divergerende omkring hans flugt. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han gemte sig under hans mors burka. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke gemte sig under hans mors burka, men ville gøre det, hvis det blev nødvendigt. Hertil kommer, at ansøgeren forklaret divergerende om, hvornår på dagen flugten fandt sted. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at det var om aftenen. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at det foregik om eftermiddagen og der var sol. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således ikke, at kunne lægge ansøgerens forklaring om hans konflikt med Taliban og med de afghanske myndigheder til grund. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/221/MGO
