Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk saied (tajik) og shia-muslim af trosretning fra Andkhoy-distriktet i Faryab-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de personer, der har slået hans far og farfar ihjel. Ansøgeren frygter endvidere at blive slået ihjel af personer fra hans koranskole. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at før han blev født, blev hans far blev slået ihjel, og at hans farfar blev slået ihjel efter farens død. Ansøgerens far og farfar blev slået ihjel af nogle for ansøgeren ukendte personer. Efter faren og farfarens død sagde ansøgerens mor til ansøgeren, at han skulle blive indendørs, og han fik kun lov til at forlade hjemmet tre gange om ugen, når han skulle i koranskole. Når ansøgeren var i koranskole, var han altid sammen med en tjener fra ansøgerens bopæl. På et tidspunkt fik ansøgeren at vide, at han skulle tage til Pakistan for at deltage i yderligere religionsundervisning, men det var imidlertid ansøgerens opfattelse, at han skulle være selvmordsbomber, hvis han tog til Pakistan. Idet ansøgeren frygtede at blive betragtet som vantro, hvis han ikke rejste til Pakistan med koranskolen, udrejste han kort tid efter af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har fået oplysninger fra skolen om, at han skulle være selvmordsbomber, men at han skulle sendes til Pakistan, fordi han var en dygtig elev, og at det beror på hans egen formodning, at han skulle være selvmordsbomber. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplyst til oplysnings- og motivsamtalen, at han skulle til Pakistan for at være selvmordsbomber for koranskolen. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, hvorfor han skulle stå i et asylbegrundende modsætningsforhold til personerne fra koranskolen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han står i et modsætningsforhold til de personer, der angiveligt har slået hans far og farfar ihjel. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet oplyse noget nærmere om drabene og baggrunden for disse, ligesom ansøgeren ikke har kunnet konkretisere, hvem der på baggrund af drabene skulle efterstræbe ansøgeren, og årsagen hertil, og at ansøgerens forklaring herom i det hele fremstår uklar og usammenhængende. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår ansøgerens farfar blev slået ihjel. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at hans farfar blev slået ihjel for 2 år siden, og til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at det var for 10 år siden. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke husker, hvor lang tid det er siden. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen har oplyst, at ansøgeren ikke har oplevet problemer som følge af de angivelige drab. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/222/MGO
