Flygtningenævnet meddelte i maj 2018 en afghansk statsborger opholdstilldelse, jf. udlændingeloven § 7, stk. 2. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara fra Pol-e-Khumri, Mazar, Afghanistan. Ansøgeren har oplyst, at han efter indrejsen i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tvangsrekrutteret til kamp i Afghanistan. Dette asylmotiv har han i advokatindlægget og under nævnsmødet tilkendegivet, at han ønsker at frafalde, idet han er enig med Udlændingestyrelsen i, at der er tale om en lokal konflikt, og at det vil være rimeligt og relevant at henvise ham til internt flugtalternativ i Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif. Herudover har ansøgeren henvist til, at han frygter en tilbagevenden til Afghanistan, fordi han i Danmark er konverteret til kristendommen. Til støtte for det oprindelige asylmotiv, har ansøgeren oplyst, at en kommandant ved navn [AZ] tvangshvervede unge mænd til sin gruppe. Ansøgerens ven, [S], blev taget fra skolen af [AZ]. Af frygt for, at [AZ] også ville tage ansøgeren, besluttede ansøgerens mor, at de skulle rejse væk fra området. Ansøgerens mor kontaktede, efter at familien var ankommet til Kabul, deres nabo, som fortalte at [AZ] havde opsøgt familiens bolig og var blevet vred over, at familien ikke var hjemme. [AZ] havde også sagt, at han ville finde ansøgerens familie, uanset hvor de var rejst hen. Ansøgerens mor blev bange og besluttede, at de skulle udrejse. I Nimrouz blev ansøgerens mor og lillebror taget ved grænsen af den afghanske nationalhær. Ansøgeren slap over grænsen alene. Ansøgeren indrejste derfor alene i Danmark. Han har siden indrejsen i Danmark fået kontakt til sin bror, der har fortalt ham, at moren er omkommet, og at broren opholder sig alene i Afghanistan. Om sin konvertering til kristendommen har ansøgeren oplyst, at han allerede ved indrejsen i Europa fik interesse for kristendommen, da han blev hjulpet med tæpper og varmt tøj af en kristen kvinde, da han ankom med båden. Det vakte hans interesse, at hun var villig til at hjælpe en person med en anden tro end hendes egen. Ved ankomsten til Vestervig i Danmark læste han på internettet om kristendommen, ligesom han var med en ven i kirke to gange i Odense og Nyborg. Han læste også i en bibel på farsi og så gudstjenester på nettet. Da han kom til asylcentret på Bornholm deltog han i 3-4 gudstjenester og modtog bibelundervisning. Senere, da han kom til Holstebro, begyndte han regelmæssigt at deltage i Pinsekirkens Gudstjenester og sociale aktiviteter – blandt andet en sommerlejr, der fandt sted i sommeren 2017. Han fik selv interesse for at komme på højskole og holdt en tale for Pinsekirkens menighed på 20 minutter, hvor han begrundede sit ønske, hvorefter menigheden samlede ind til hans ophold. Han har opholdt sig på Mariager Højskole i [2017] og skal blive der til [2018]. Han har under opholdet deltaget i bøn, gudstjenester og praktik, ligesom han har lært om dansk kultur og sprog. Højskolen er tæt knyttet til pinsekirken, og han har som led i sin undervisning haft til opgave at fortælle andre asylansøgere mv. om skolen og de kristne aktiviteter blandt andet i en cafe, der er tilknyttet Pinsekirken i Brovst. Ansøgeren har fremlagt et dåbsbevis, hvoraf det fremgår, at han er blevet døbt [ i efteråret 2017] under navnet [MA]. Ansøgeren har forklaret, at han har valgt navnet [M], fordi det betyder født på ny, hvilket han føler, at han blev, da han blev døbt. Indledningsvist bemærkes, at ansøgeren ikke har afgivet forklaring for nævnet om sit oprindelige asylmotiv, som han senere har frafaldet. Flygtningenævnet kan af de grunde, der fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2017 ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund, og finder herefter ikke, at han har sandsynliggjort, at han på grund af konflikten med kommandanten og de generelle forhold for hazaraer vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Om ansøgerens konversion skal Flygtningenævnet bemærke, at nævnet i det væsentlige kan lægge ansøgerens forklaring herom til grund. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren allerede i sin oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at han ikke var praktiserende muslim. Nævnet har videre lagt vægt på ansøgerens forklaring om den indre afklaringsproces, han har gennemgået efter mødet med den kristne tro, ligesom nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har udvist viden om grundlæggende forhold i den kristne tro og har været i stand til at redegøre herfor med egne ord. Nævnet har videre tillagt det betydning, at ansøgeren har været igennem et længerevarende afklaringsforløb hen mod dåben i [efteråret] 2017, samt oplysningerne om opholdet på den pinsemissionske højskole i Mariager siden [sommeren] 2017, og de aktiviteter ansøgeren har udført som led i dette ophold med at fortælle andre asylansøgere om sin vej til kristendommen. Herefter finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgerens konvertering til kristendommen er reel, ligesom det efter hans forklaring findes at kunne lægges til grund, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan åbent vil leve som kristen. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Afgh/2018/219/TBP
