Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren er etnisk hazara. Ansøgeren har oplyst, at han siden sin indrejse i Danmark er konverteret fra shia islam til kristendommen. Ansøgeren er født i Iran, men er vokset op i Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Bortset fra deltagelse i en enkelt demonstration, har ansøgeren ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin søsters svigerfamilie, idet familiemedlemmerne var voldelige over for søsteren. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at søsteren og dennes ægtefælle, [A], boede hos ansøgerens familie i en periode. Under opholdet opstod der et skænderi, idet [A’s] familie beskyldte ansøgerens familie for at have kidnappet ansøgerens søster. Nogle måneder inden ansøgerens udrejse eskalerede konflikten, idet [A’s] familie beskyldte ansøgeren for at have truet [A’s] søster, [B]. Da ansøgeren og dennes far tog hjem til [A’s] familie med henblik på at løse konflikterne, truede [A’s] familie med at anmelde ansøgeren til myndighederne, ligesom de truede med at slå ham ihjel. Politiet kom herefter til bopælen, hvor ansøgeren blev anholdt og bragt til politistationen i Kabul. Politifolkene anklagede ansøgeren for at chikanere og true [A’s] familie. Ansøgerens far kendte politichefen, som fik ansøgeren løsladt. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter forfølgelse, da han siden sin indrejse i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han er født og opdraget som shiamuslim. Ansøgeren kendte ikke til andre religioner, før han kom til Danmark. Ansøgeren er begyndt at gå i kirke i Danmark, ligesom han har fået indsigt i kristendommen. Ansøgeren er blevet døbt i Christianskirken i Sønderborg den 17. juli 2018. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter forfølgelse, idet han er etnisk hazara og shia muslim. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet oplyst, at de generelle forhold i Afghanistan er dårlige. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund, idet ansøgerens forklaring om hans konflikt med søsterens svigerfamilie stedse har været udbyggende. Ansøgeren har i asylansøgningsskemaet relativt detaljeret forklaret om de vanskeligheder, han og familien havde i hjemlandet, fordi de er hazaraer og shiamuslimer og om flugten, men har intet anført om konflikten med søsterens svigerfamilie. Under oplysnings-og motivsamtalen den 6. juli 2016 forklarede ansøgeren på ny om disse generelle forhold, men nu tillige om ansøgerens fars konflikt med ansøgerens søsters svigerfamilie. Under asylsamtalen, der fandt sted den 30. januar 2017, har ansøgeren først, da han blev direkte spurgt herom, forklaret, at han havde været involveret i konflikten, at han var blevet beskyldt for at have haft kontakt med søsterens svigerinde, og at han af den grund selv frygtede søsterens svigerfamilie. Under gensamtalen den 8. marts 2017 forklarede ansøgeren, at søsterens svigerfamilie også havde truet med at anmelde ham til myndighederne, hvis de fandt beviser for, at han havde kontaktet søsterens svigerinde. Under samtalen med sin advokat, har ansøgeren yderligere forklaret, at han kort tid før udrejsen blev anmeldt af søsterens svigerfamilie og afhentet og afhørt af politiet. Ansøgeren har derfor ikke, uanset at der tages hensyn til ansøgerens alder, da han ankom til Danmark, sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan, på grund af en konflikt med søsterens svigerfamilie vil risikerer overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold i Afghanistan, herunder den sikkerhedsmæssige situation i landet, er af en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde meddelelse af opholdstilladelse, og at der efter de aktuelle baggrundsoplysninger heller ikke er holdepunkter for at antage, at forholdene for shiamuslimske hazaraer i Afghanistan er af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til opholdstilladelse. Vedrørende sur place motivet finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion – der er sket efter, at han i Udlændingestyrelsen modtog afslag på ansøgningen om opholdstilladelse – er reel, herunder at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på tidspunktet for konversionen og på, at ansøgeren ikke under mødet i Flygtningenævnet har været i stand til på overbevisende måde at redegøre nærmere for sine bevæggrunde og refleksioner i relation til konversionen. Det forhold, at ansøgeren under nævnsmødet har udvist et vist kendskab til kristendommen, og at han den 17. juli 2018 er blevet døbt, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det er nævnets vurdering, at ansøgerens deltagelse i kirkelige aktiviteter og dåben under de foreliggende omstændigheder ikke vil medføre en risiko for, at ansøgeren i hjemlandet vil blive opfattet som frafalden. Flygtningenævnet finder herefter sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/318/JHB
