Nævnet meddelte i juni 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk sadat-pashtuner og oprindelig shia-muslim, men er efter det oplyste konverteret til kristendommen. Ansøgeren er født og opvokset i Iran. Ansøgerens far stammer fra [en mindre by], Parwan, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste oprindeligt som asylmotiv til en privatretlig konflikt med sine fætre. Under mødet i Flygtningenævnet [i efteråret] 2017 henviste ansøgeren endvidere til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive slået ihjel, idet ansøgeren havde vendt islam ryggen og ønskede at konvertere til kristendommen. Ansøgeren har som asylmotiv i anmodningen om genoptagelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel, idet at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han efter afslaget på asyl i Flygtningenævnet [i efteråret] 2017 er fortsat med at komme i kirke, og at han [omkring to måneder senere] blev døbt i [en kirke i Jylland]. Ansøgeren har videre oplyst, at hans ægtefælle har fortalt ham, at ansøgerens familie er oprørte over hans konversion til kristendommen. Ansøgerens ægtefælle har videre fremsendt et udskrift fra retten i Afghanistan dateret [fire dage efter ansøgerens dåb], hvoraf blandt andet fremgår, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan skal behandles efter islamisk lov. På trods af, at ansøgerens dåb har fundet sted, efter han fik afslag på asyl i Flygtningenævnet, finder et flertal af Flygtningenævnet, at ansøgeren under nævnsbehandlingen har fremtrådt reflekterende både i forhold til de bevæggrunde, der fik ham til at fravælge islam, og de bevæggrunde, der medførte, at han fik interesse for kristendommen. Flertallet finder i tilslutning hertil, at ansøgeren under nævnsmødet har demonstreret et indgående kendskab til kristendommen, og at dette bør sammenholdes med det oplyste fra flere folkekirkepræster om, at han har deltaget aktivt i kirkelige aktiviteter både forud og efter sin dåb. Flertallet finder på den baggrund, at ansøgerens konversion må anses for reel. Flertallet tillægger det endvidere vægt, at ansøgeren som følge af sin konversion ikke længere har kontakt med sin ægtefælle og svigerfamilien, som befinder sig i Afghanistan. På den baggrund finder flertallet, at ansøgerens forklaring om, at han ved en eventuel tilbagevenden til Afghanistan vil følge sig forpligtet til at udbrede sin tro, ikke kan tilsidesættes, og at han derfor risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2018/218/EMU
