Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [en landsby i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af ISIL, fordi han ikke lod sig hverve af dem. Ansøgeren har også oplyst, at han frygter beboerne i lokalområdet, fordi de vil beskylde ham for at være vantro, idet han er rejst til udlandet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ISIL havde magten i området, hvor ansøgeren boede, og at de ønskede at rekruttere medlemmer blandt lokalbefolkningen. Ansøgeren blev opsøgt af ISIL på gaden i landsbyen tre til fire gange og opfordret til at tilslutte sig ISIL og udføre jihad, men ansøgeren nægtede dette. På et tidspunkt var ansøgeren til en forlovelsesfest i [en provins] i seks til syv dage. Da ansøgeren vendte tilbage, fortalte hans far, at ISIL havde opsøgt familiens bopæl tre gange, og at de havde spurgt efter ansøgeren. Den samme aften bankede det på døren ved 23-tiden. Faren sagde til ansøgeren, at han skulle gemme sig. Ansøgeren gemte sig på en majsmark uden for huset. Uden for døren stod fem til seks personer fra ISIL, der spurgte efter ansøgeren. Faren sagde, at ansøgeren var på besøg hos sin moster, men personerne sagde, at de havde fået at vide, at ansøgeren var kommet hjem. De ransagede herefter bopælen, og da de ikke kunne finde ansøgeren, trak de faren uden for huset, hvor de halshuggede ham. Ansøgeren forblev på majsmarken hele natten, og næste morgen fik han et lift af en bil til [en større by], hvor han kontaktede en af farens venner [A] og fortalte om det passerede. Ansøgeren opholdt sig på [A’s] bopæl i tre nætter. [A] tog til ansøgers hjem og fik oplyst, at ISIL stadig eftersøgte ansøgeren, hvorefter ansøgeren udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har svaret upræcist og afglidende på spørgsmål vedrørende centrale dele af asylmotivet, herunder om hvor og hvornår han blev opsøgt i landsbyen af ISIL, hvem der opsøgte ham og de nærmere omstændigheder i forbindelse hermed, på en sådan måde, at det beskrevne ikke virker selvoplevet. Det findes endvidere usandsynligt, at ISIL – der ifølge ansøgerens forklaring var i kontakt med ham flere gange – ikke formåede eller i hvert fald udfoldede større bestræbelser på at pågribe ham i forbindelse med henvendelsen på ansøgerens bopæl, hvor faren blev dræbt, navnlig henset til, at ansøgeren befandt sig så tæt på, at han kunne høre, hvad der foregik. Ansøgeren har endvidere for Flygtningenævnet forklaret, at hans familie er taget af ISIL, hvilket ikke stemmer overens med ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017, hvor han forklarede, at hans familie ikke er blevet opsøgt efterfølgende. Det bemærkes, at oplysningen om, at ISIL havde taget familien, ifølge ansøgeren skulle være modtaget fra [A], som ansøgeren efter sin forklaring senest har talt med inden samtalen med Udlændingestyrelsen. Nævnet finder herefter ikke anledning til at udsætte sagen på indhentelse af en retsmedicinsk undersøgelse. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/217/THV
